Oplade din Iman med Koranen

Hvordan forbedrer jeg mit forhold til koranen?

7 TIPS TIL AT FORBEDRE DIT FORHOLD TIL KORANEN.

Er du en af dem, der sjældent rører Koranen? Eller læser du dagligt, men synes ikke det har den effekt på dig, som den burde have? Uanset hvad det er, så er her syv tips til at hjælpe dig med at blive forbundet til Koranen:

1. Før du rører den, så check dit hjerte. For at du virkelig kan få gavn af Koranen, så check dit hjerte, da dette er nøglen til at læse Allâh's bog. Spørg dig selv, hvorfor læser du den? Er det bare for at få nogle informationer, som senere bliver glemt? Husk på, at Muhammad (sallAllâhu 'alayhi wa alihi wasallam) blev beskrevet af sin kone som 'en omvandrende Koran': med andre ord, han læste og reciterede den ikke bare, han levede efter den.

2. Lav wudhu. Dette er en god fysisk og psykisk måde at forberede dig selv på, at du ikke bare skal til at læse en hvilken som helst bog. Du skal til at være i kontakt med Allâh, så at være ren bør prioriteres højt, når man skal kommunikere med Ham.

3. Læs kun fem minutter om dagen. Alt for ofte tror vi, at vi skal læse Koranen i mindst en time. Hvis du ikke er inde i en rytme, hvor du læser regelmæssigt, så er dette for meget. Start med bare at læse 5 minutter om dagen. Hvis du ordnede punkt 1, så vil du opdage, at de fem minutter snart bliver til 10, derefter en halv time, derefter en time og måske endda mere, insha Allâh.

4. Sørg for at du forstår, hvad du læser. At læse Koranen i fem minutter på arabisk er godt, men du er nødt til at forstå det du har læst. Hav en god oversættelse af Koranen ved siden af dig, på det sprog, som du bedst forstår og sørg altid for at læse oversættelsen af det, du har læst den dag.

5. Husk, at Koranen er Allahs ord. Mange folk synes at bøger er langtrukne og kedelige, specielt når man kan læse det hele på computeren. Men Koranen er ikke sådan. Husk, at Koranen er Allahs ord. Han snakker til dig, så vær opmærksom.

6. Læs ikke kun, lyt. Der er massere af bånd og cd'er med Koranen, også nogle med oversættelser. Put den i din walkman, discman eller din bil's stereoanlæg og lyt til det, til og fra arbejde. Brug det som en tilføjelse til din Koran-læsning, ikke som en erstatning.

7. Lav du'â. Bed Allâh om at retlede dig, når du læser Koranen. Dit mål er, oprigtigt og for din kærlighed til Ham at kommunikere med Ham, forstå og leve efter Hans velsignede ord. At lave du'â til Allâh om hjælp og vejledning er dit bedste værktøj du har.