Hvem er shia muslimer?
Ser man på begrebet Shia rent morfologisk, betyder det ”tilhænger/følger. Ordet forekommer i koranen adskillelige gange som reference til tilhængerne af de tideligere profeter, såsom profeten Ibrahim (Abraham) og profeten Musa (Moses). [1]
Den femte imam, Imam Muhammad al-Baqir, sagde engagn følgende til sin elev Jabir: “Er det nok for en person at forskønne sig selv som vores shi’a (tilhænger) ved at erklære sin kærlighed for os, hustandsfolket? Nej! Ved Allah, en person er ikke vor følger, medmindre han frygter Allah og adlyder Ham. Oh Jabir, vore tilhængere kan kun genkendes ved deres ydmyghed, underkastelse, ærlighed, rigelig lovprisning af Allah, fasten, bønnerne, godhed ved forældre, omsorg til de fattige, trængende, skyldnere og forældreløse børn, der bor i nærheden. De taler om sandheden, reciterer Koranen, holder deres tunger tilbage, undtagen for gode ord, og de er troværdige ved deres pårørende i alle anliggender.”[1]
I dag henviser shia til følgerne af en bestemt islamisk retskole, som er baseret på læren af Profeten(fvmh) og sin familie, og somme tider er den refereret til som “AhlulBayts skole”. Selv om der ikke fandtes retsskoler i Profeten Muhammeds tid, brugte han det stadig til at referere til en bestemt gruppe af mennesker som “Alis Shia”, altså Alis tilhængere;, de, der vedtager Profetens ord om, at Imam Ali var den retsmæssige efterfølger af Profeten.
Følgende er nogle af af de beretninger, hvori Profeten Muhammed bruger begrebet “Alis shia”:
“Lignelsen af Ali er ligesom et træ, hvor jeg er roden, Ali er grenen, Hassan og Hussein er frugterne, og shiitterne er bladene.” [3]
“Vi var samlet omkring Profeten, da Ali Ibn Abi Talib kom. Han sagde: “Sandelig er min bror kommet til dig”, og han lagde sin hånd på Kaba’en og sagde: “Ved den, der holder min sjæl i Hans hænder, vil denne mand og hans Shia ganske vist være de heldige på Dommens Dag”.[4] (Berettet af Jabir ibn ‘Abdillah al-Ansari)
“Allahs Sendebud var med mig, da hans datter frue Fatima kom for at hilse på ham med sin mand, Ali. Allahs Sendebud løftede sit hoved og sagde: “Vær glad, Ali; du og dine Shia vil være i paradiset.”[5] (Berettet af Um Salamah, Profeten Muhammeds hustru)
“Du og dine Shia vil være i paradiset.”[6]
Som disse beretninger viser, var Profeten Muhammed i virkeligheden selv den første person, der brugte udtrykket “Shia”, og hvad mere er, at han altid brugte dette udtryk i forbindelse med Imam Ali. Efter at Profeten gik bort, var de, der var loyale over for Imam Ali, også kendt som Shiitter.
I løbet af det andet århundrede Hijrah (dvs. to århundreder efter Profeten Muhammeds migration fra Mekka til Medina – den begivenhed, der markerer begyndelsen på den islamiske kalender), begyndte abbasidernes kaliffer officielt at benytte de fire sunnitiske retsskoler, der blev populariseret af nogle af deres leders entusiasme.
Efter mordet på Imam Ali, fulgte shiamuslimerne lederskabet af Imamens søn, Hassan, og efter ham, hans bror, Hussein, og derefter de efterfølgende ni imamer, der var efterkommere af Hussein. De fulgte dem på faste grundlag af beviser i den Hellige Koran, og Profeten Muhammeds traditioner, der gentog mange gange, at han (Profeten), ville blive fulgt af tolv imamer, og at alle disse ville komme fra stammen Quraysh.[7]
Derfor kan Shiismen betegnes som følgen af den hellige Koran og Profeten Muhammeds traditioner, som befordres af hans familie, som han valgte. Efter Profeten Muhammed fulgte shiitterne de tolv guddommeligt bestemte imamer som efterfølgerne af Profeten Muhammed.
Man hører altid betegnelsen “retsskole” og derfor bør man også kende til den største retskole inden for shiismen, som størstedelen af shiitterne følger:
Imam al-Baqir(as) sagde: “Umm Salama, Profetens(sa) hustru blev engang spurgt om Ali ibn Abi Talib(hans status), til hvilket hun svarede: “Jeg har hørt Profeten(sa) sige: “Sandelig er Ali og hans Shia de sejrende”.[9]
[1] – al-Kulayni, al-Kafi, bt. 2, s. 74
[2] – [Koranen: 28:15]
[3] – Ibn Hajar, Lisan al-Mizan, bt. 2, s. 354
[4] – Tawzih al-Dala΄il fiTashih al-Fada΄il, s. 505
[5] – Ibid., s. 507
[6] – Ibn Asakir, “The History of the City of Damascus”, Sektion: Biografi af Imam Ali
[7] – Sahih al-Bukhari; Sahih Muslim, bt. 2, s. 191; Sahih al-Tirmidhi, bt. 2, s. 45; Musnad Ahmad ibn Hanbal, bt. 5, s. 106; Sunan Abu Dawud, bt. 2, s. 207
[8] – al-Irshad, bt. 1, s. 43
[9] – Ibid. s. 41