Hvem stiftede ja’fari – retsskolen?

Ja’fari-retsskolen blev ledet af Imam Ja’far ibn Muhammed al-Sadiq - heraf navnet - som levede fra 83H-148H. Han blev født og døde i den hellige by, Medina, og han er den sjette Imam af de tolv udvalgte imamer i Ahlul Bayts retskole.

Selv om fiqh (islamisk retslære) blev udviklet af Profeten Muhammed og hans efterfølgere (dvs. imamerne), havde den fiqh, som undervises af shiiterne, ikke mulighed for at blive præsenteret til masserne af mennesker, grundet den politiske knibe, som Ahlul Bayt led under gennem herskere i mange århundreder.

Imamerne nægtede at anerkende umayyidernes og abbasidernes kaliffers legitimitet, og deres regeringer; og dermed blev de og deres tilhængere udsat for voldsom chikane og forfølgelse i hænderne på de uretfærdige kaliffer. Straks da Umayyid-regeringen blev skrøbelig, fandt Imam Ja’far ibn Muhammed al-Sadiq en gylden mulighed for at formulere og udbrede Profeten Muhammed og hans families traditioner.

På et tidspunkt deltog firetusind lærde, Koran-fortolkere, historikere og filosoffer i hans timer i den hellige by Medina. Derfor var han i stand til at overlevere den autentiske lære af den Noble Koran og Profeten Muhammed, og krystallisere dem, i hvad der skulle blive kendt som al-Fiqh al-Ja’fari, Ja’fari-retskolen. Hans lære blev samlet i 400 usul (manifester), som blev skrevet af hans elever, og disse omfatter beretninger, islamisk filosofi, teologi, Koran-fortolkning, litteratur og etik.

Efter en tidsperiode kategoriserede tre anerkendte lærde disse 400 usul til fire bøger, som er de vigtigste kilder til hadith for den shiitiske retskole.

Disse er:
Usul al-Kafi af al-Kulayni (d. 329H),
Man La Yahduruh al-Faqih af al-Saduq (d. 381H),
Al-Tahdib
Al-Istibsar af al-Tusi(d.460H).

Disse tre lærde var kendte som “de tre Muhammed’er”, da alle deres fornavne var Muhammed. Selv om disse fire bøger er hovedkilderne af ahadith for shiiter, stemplede deres forfattere stadigt ikke deres bøger som “sahih”(autentiske).

Skønt de gjorde deres bedste for at samle udelukkende autentiske beretninger, men hvis en bestemt beretning modsagde den Hellige Koran, var den da ikke accepteret som legal og gyldig. Hadith, ifølge Ja-fari retskolen, er kun accepteret, hvis den Hellige Koran bekræfter den, siden Koranen er den eneste kilde til vejledning, der ikke indeholder nogen tvivl.

Slutteligt har vi her to meget indikerende beretninger, der fortæller os, hvem de sande vindere på Dommens Dag vil være:

Imam Ali(as) sagde: “Jeg beklagede mig til Profeten(sa) om folks jalousi mod mig, så svarede han: “O, Ali, de første mennesker der vil indtræde Paradiset vil være mig selv, dig, Hassan og Hussein. Resten af vores afkom vil være efter os, dem der elsker os, vil være efter disse, og vores Shia vil være på hver vores side.”[1]

Imam al-Baqir(as) sagde: “Umm Salama, Profetens(sa) hustru blev engang spurgt om Ali ibn Abi Talib(hans status), til hvilket hun svarede: “Jeg har hørt Profeten(sa) sige: “Sandelig er Ali og hans Shia de sejrende”.[2]