Hvad er islamisk hijab?

1. En lydigheds gerning

Hijab er en lydighedsgerning over for Allah (jwa) og Hans Sendebud (sa). Han siger i Koranen:

”Og det sømmer sig ikke for en troende mand og en troende kvinde, at der, når Allah og Hans Sendebud har gjort en sag, skulle være noget valg for dem i deres (forhold til denne) sag. Og den, som er ulydig mod Allah og Hans Sendebud, er visselig faret vild i en åbenbar fejltagelse.”[1]

Og Han siger ligeledes:

”Og sig til de troende kvinder, at de (på samme vis) skal sænke deres blikke, (når de ser fremmede mænd), og bevare deres dyd og ikke åbenbare deres skønhed, undtagen hvad der er åbenbar af den, og at de skal trække deres hoveddække sammen om deres bryster og ikke åbenbare deres skønhed.”[2]

2. Hijab er ærbarhed

Allah (jwa) gjorde overholdelsen af hijab en demonstration af kyskhed og ærbarhed. Allah (jwa) siger om dette:

”O du Profet, sig til dine hustruer og dine døtre og til de troendes kvinder, at de skal trække deres ydre kåber tæt sammen om og over sig (når de går ud). Dette er det bedste, så de kan kendes, og så de ikke forulempes. Og Allah er Tilgivende, Barmhjertig.”[3]

I det ovenstående vers er der et bevis på, at genkendelsen af den åbenbare skønhed af kvinden er skadelig for hende. Når grunden til tiltrækningen ophører, påhører restriktionen.

3. Hijab er Tahara (Renhed)

Allah (jwa) har vist os visdommen bag påbudet af hijab, idet Han siger:

”Og når I beder dem [Profetens koner] om noget, så spørg dem bag et slør. Dette er det reneste for jeres hjerter og deres hjerter.”[4]

Hijab er årsag til en større renhed for de troende mænds og kvinders hjerter, idet den afskærmer for hjertets begær. Foruden hijab har hjertet nemmere ved at begære. Dette er grunden til, at hjertet er renere, når man spærrer for synet, for således er præventionen af fitna meget åbenbar. Hijab beskærer de onde tanker og begærligheden af de syge hjerter. Derom siger Han (jwa):

”Vær ikke milde og undergivne i jeres tale, så den, der har en sygdom i sit hjerte, fatter (usømmelige) håb. Men før passende og sømmelig tale.”[5]

4. Hijab er et værn/ skjold

Profeten (sa) sagde:

”Allah, Den Højeste, Den Ophøjede, er Undselig [Hayii], er Værneren [Sattar]. Han elsker undselighed og værn (om hvad der er forbudt at vise).”

Han sagde desuden:

”Enhver kvinde, der tager sit tøj af i andre en hendes mands hus (for at vise sig for forbudte hensigter), har brudt Allahs skjold over hende.”

5. Hijab er Taqwah (Gudfrygtighed)

Allah (jwa) siger i Koranen:

”O Adams børn, Vi har visselig sendt jer en beklædning, som kan dække jeres skam, og (som tjener jer) til prydelse. Men retfærdighedens klædning er den bedste.”[6]

De udbredte former for beklædning i verden i dag, er for det meste til at vise, og knapt forstået som et dække eller beskyttelse for kvindens krop. For de troende er formålet med hijab at værne om deres kroppe og dække deres private dele som en demonstration af lydigheden af Allahs befaling. Hijab er derfor en retskaffen handling.

6. Hijab er Eman (troskab)

Alle de vers, hvori Allah (jwa) omtaler hijab for kvinder, henvender sig udelukkende til de troende, Almo’minat. Eksempelvis siger Han (jwa):

”Og sig til de troende kvinder..”[7] og ligeledes i:

”O du Profet, sig til dine hustruer og dine døtre og til de troendes kvinder...” [8]

En af Profetens koner fik engang besøg af nogle kvinder fra Banu Tameem stammen, som var usømmeligt klædt. Hun sagde til dem:

”Hvis I virkeligt er troende kvinder, så er dette sandelig ikke de troende kvinders påklædning, og hvis I da ikke er troende kvinder, så nyd det.”

7. Hijab er Haya’ (Undselighed)

Der er to autentiske hadith, der siger:

”Enhver religion har en moralitet, og islams moralitet er haya’.” Og:

”Undselighed (stammer) fra troskab (i Allah), og troskab (belønnes med) Paradiset.”

Hijab passer til den naturlige undselighed, som er en del af menneskets natur.

8. Hijab er Gheerah (ridderlighed)

Hijab passer ligeledes til den naturlige følelse af gheerah, som er et indre instinkt i den hæderlige mand, som gør, at han ikke kan lide, at andre ser på hans kone eller døtre.

Gheerah er derfor en drivende sindsbevægelse, som driver den hæderlige mand til at beskytte kvinder, der er ham relateret, fra fremmede. En retskaffen muslim har gherrah for alle muslimske kvinder som svar på sit lyst og begær.

Mænd kigger (med begær) på andre kvinder, og tænker ikke på, at andre gør det samme mod deres koner eller døtre. Blanding af kønnene og fravær af hijab ødelægger gheerah hos mænd.

Islam anser gheerah for værende en uadskillelig del af troen. Værdigheden af en kone, datter eller enhver anden muslimsk kvinde, skal i høj grad respekteres og forsvares.

 

Hijab en rejse af Frihed

" O Adams børn. Vi har visselig sendt jer en beklædning,som kan dække jeres skam, og (som tjener jer) til prydelse. Men refærdighedens klædning er den bedste. Dette er (et) af Allahs tegn, for at de skal ihukomme(det). " Koranen 7:26 .

Allah pålagde hijab på muslimske kvinde at beskytte hende mod overgreb.

Han kender Hans skabelse, og ved, at når kvinder gør en blændende udstilling af sig selv med usømmeligt tøj, parfumeret kroppe og konfektionerede ansigter (make-up) , det tjener til at øge den seksuelle tiltrækning ude i samfundet. Mange af dem, der er vildledte ville dog have os til at tænke, at hijab er et bærbart fængsel, der begrænser vores sind, liv og hjerter. Det er ingen af disse ting, og for ikke at blive ofre for deres grunde , må vi begynde at forstå, hvad hijab virkelig er - en kilde til befrielse , værdighed og beskyttelse.

Hvad Hijab er...

• En handling af Lydighed mod Skaberen.
• En handling of Ære & Værdighed.
• En handling af Tro & Tillid.
• En handling af Beskedenhed.
• En handling af Renhed .
• En handling af Undseelse.
• En handling af Retfærdighed.
• Et skjold.

Hvad Hijab IKKE er...

• Det er ikke noget nyt. Muslimske kvinder følger eksemplet fra retskafne kvinder i fortiden såsom Maria, Jesu moder.
• Det er ikke et symbol på undertrykkelse.
• Det er ikke nødvendigt i ikke- offentlige steder, hvor der kun er kvinder og vise nære mandlige slægtninge tilstede.
• Det er ikke et middel til at begrænse en kvindes frihed til at udtrykke sine synspunkter og meninger, eller at have en uddannelse og en karriere.
• Det er ikke en handling af trodsighed, konfrontation eller protest til ikke-muslimer.
• Det er IKKE et bærbart fængsel.

 

"Sandelig. Muslimerne- både mænd og kvinder- og de troende mænd og de troende kvinder og de lydige mænd og de lydige kvinder og de sandru mænd og de sandru kvinder og de udholdende mænd og de udholdende kvinder og de ydmyge mænd og de ydmyge kvinder og de mænd ,som giver almisse, og de kvinder som giver almisse, og de fastende mænd og de fastende kvinder og de mænd, som vogter over deres ærebarhed, og de kvinder som vogter over deres ærbarhed, og de mænd der ihukommer Allah meget og de kvinder som ihukommer (Allah)- dem har Allah alle beredt tilgivelse og en stor belønning. " Koranen 33:36 . -

 

Kvinden var i høj grad ramt på to områder, som var hovedårsagen til de forskellige hæsligheder, lidelser og uretfærdigheder, som hændte hende gennem historiens forløb.

For det første, var kvinden anset som et degraderet væsen, ejet af mænd, for at opnå deres seksuelle glæde, og på samme tid, var hun ikke mere end en fabrik, som fremstillede afkom. Hun var sammenlignet med en beholder, der indeholdte embryoer. Andre beskrivelser omkring kvinden var: Hun var betragtet som en djævel i menneskeform, eller årsagen til ulydighed i eksistensen mm.

De naturlige udfald til alle disse henseender var alene med til at ydmyge, trælbinde, tilrane sig hendes rettigheder og forhindre hende i at deltage i livets almindelige gang.

Faktisk er kvindens historie fyldt med billeder med kvaler, lidelser og uretfærdigheder, som ramte hende hårdt, som vi vil forklare i de følgende sider af dette studium.

For det andet, var kvinden anset for at være et redskab benyttet til sex, nydelse og materiel gavn. Dette udsigtspunkt omkring kvinden, viste sig frem ved fødslen af nutidens europæiske kultur.

Hvis de gamle udsigtspunkter omkring kvinden var at anse hende som et degraderet og ydmyget væsen, behandle hende med undertrykkelse ved at fratage hende friheden, så igangsætter nutidens uvidenhed en behandlingsproces, der giver frie tøjler til at udnytte kvinden med diverse former for seksuelle friheder.

Forskellige midler er anvendt inklusive undervisning, skoler, biografer, visse filosofier, lovgivninger, de interne systemer af politiske partier i Europa og i Vesten for at fastsætte dette udsigtspunkt og uddybe det. Det bestod mange runder på sin vej, for at sprede den seksuelle tumult, som førte, ikke alene til ødelæggelsen af kvindens personlighed, men også ødelæggelsen af familiens og skaden af menneskelige værdier i de samfund. Blandt fremtoningen af disse belastninger, er at klæde kvinden af og skubbe disse imod uanstændighed, uden omsorg for etiske og lovformelige barrierer.

Alle disse uretfærdigheder, lidelser og ødelæggelsen af hendes personlighed, som ramte hende i løbet af menneskets historie, viste sig på to områder: De Ældgamle Jahiliyah vaner og Nutidens Jahiliyah vaner.

 

To Koncepter omkring Kvindens Hijab

Omkring kvindens Hijab og dets forhold til det almindelige livs gang, optrådte to hovedkoncepter over de århundreder, som involverede begrebet Hijab.

 

• Det før-islamiske Koncept omkring Hijab

Det ældgamle Jahiliyah kastede dets last på historien før Islams fremkomst, og kvinder oplevede en større del af den uretfærdighed i de tider. Derved blev der skabt et barskt og rigoristisk billede af Hijab, hvori kvinden var frataget sine rettigheder, til den grad, at under presset af dette elendige og uvidende civilisation, var hun anset alene som en handelsvare, til at blive købt og solgt. Hun var frataget sine menneskelige værdier og anset som en materiel tingest, benyttet af mænd til nydelse, eller sommetider, benyttet som slave.

Hvad der er blevet sagt, vedrørende de påstande, som førte mændene i disse ældgamle samfund, til at beslaglægge eksistensen af kvinden fuldstændigt, hvorvidt det er pålagt af økonomiske, seksuelle eller åndelige årsager, forbliver faktummet den samme, at udnyttelsen af kvinden og berøvelsen af hendes rettigheder og beslaglæggelsen af hendes menneskelighed, har nået et punkt, hvorfra det er blevet hårdt for nutidens menneske, at granske og forestille sig helheden af denne elendighed.

De uretfærdigheder, som øste ned over kvinden, vekslede mellem fænomenet fra haremmet, og hvad der er imellem af disse uretfærdige koncepter og attituder, er blevet talrige.

Visse anså kvinden som en Satan, bærende huden af et menneske, for at tjene manden alene, så han kan opnå den fuldendte fornøjelse gennem hende, som de ældgamle Jahiliyah troede.

Til stadighed anså andre hendes krop, som en krop fra et menneske, og hendes sjæl som en sjæl fra et dyr. Dette syn var almindeligt i Europa, før dets Industrielle Revolution.

Det er for dig, vore kære læser, at forestille dig de umådelige tragedier, som ramte kvinden, mens hun var betragtet som en satan eller et dyr, eller en handelsvare til salg, som alt andet materielt.

Disse er nogle sande eksempler fra kvindens lidelser, som var i praksis oplevet og afhang over sådanne uretfærdige og ulogiske ideologier.

Den Hellige Qur'an omtaler nogle af de lidelser, som bebyrdede kvinden under arabernes Jahiliyah-samfund, som var stærkt fordømt af Islam.

’’Og når en af dem får underretning om en datter(s fødsel), så formørkes hans ansigt; og han undertrykker sin sorg. Han skjuler sig for mennesker på grund af den dårlige nyhed, han fik. Skal han beholde hende på trods af skammen, eller skal han begrave hende i støvet? Sandelig, ondt er det, som de dømmer.’’[9]

’’Og dræb ikke jeres børn af frygt for fattigdom; Vi forsørger dem og jer. Sandelig, drabet på dem er en stor synd.’’[10]

’’Og når den levende begravede pige spørges, for hvilken forbrydelse hun dræbtes?’’ [11]

 

En Profetisk overlevering siger:

"En mand opkaldt Qais bin Asim al-Timimi, tog hen til Guds Profet (sa) og sagde: ''Jeg begravede alle otte af mine døtre i løbet af Jahiliyah'' (den før-Islamiske periode af uvidenhed)"

Den arabiske før-Islamiske periode af uvidenhed, er illustreret forneden:

’’Begravelsen af pigebørn, blev udført under forskellige elendige tilstande; spædbarnet blev begravet i live! de benyttede forskellige måder, hvorpå de udøvede denne skik. Hvis et pigebarn var født til en af dem, beholdte de hende i seks år. Derved befalede hendes far, at hun skulle parfumeres og forskønnes, ved påskuddet om at tage hende til én af sine slægtninge. En brønd var allerede forberedt til hende i den øde ørken. Da de nåede brønden, fortalte hendes far hende, at hun skulle kigge ned i brønden, for derved at skubbe hende ned i den og smide støv og jord over hende!’’

Andre benyttede denne metode: Når en moder skulle føde, tog hun hen og satte sig over et hul. Hvis den nyfødte var en datter, lod hun hende falde ned i hullet og fyldte derefter hullet med jord og støv. Hvis den nyfødte var dreng, tog hun ham med hjem.’’

’’De, der ikke begravede deres døtre, ydmygede dem indtil de nåede en alder, hvor de kunne fårehyrde. Derved blev de iklædt uldent tøj og sendt ud i ørkenen for at hyrde kameler!’’

’’De, der ikke foretrak, at hun skulle hyrde, benyttede andre midler, for at krænke hendes personlighed, ved at bruge slette metoder imod hende. Hvis et pigebarn voksede sig stor og ønskede at ægtes, og det hændte, at hendes mand døde, så ville hendes værge klæde hende på, med en særlig klædedragt, som symboliserer, at hun ikke må ægtes andre, medmindre hendes værge tillod det. På denne slemme måde, blev hun tvunget til at vies mod sin vilje! Hvis hendes værge ikke ønskede, at hun skulle giftes på ny, så ville han fængsle hende, indtil hun afgik ved døden, så han kunne arve hende. Hvis hun ønskede at frelse sig selv fra denne tilstand, skulle hun gå med til at give løsepenge, for at befri sig selv.’’

 

Andre satte kvinden fri ved betingelsen, at hun ikke måtte gifte sig med nogen, på nær den hendes værge var enig i, ellers måtte hun betale løsepenge. Andre fængslede enken og beholdte hende, indtil én af deres børn voksede sig store nok, til at de kunne ægte hende.’’

Vedrørende det forældreløse pigebarn, så beholdte manden hende og forhindrede hende i at vie nogen, i håb om at gifte sig med hende, når deres koner døde, eller lader hende ægtes med deres sønner, i ønsket om at tilrane sig hendes rigdom og skønhed…’’

Grækerne betragtede kvinden som en ukvalificeret person, der ingen ret havde, til at praktisere nogen lovmæssige dispositioner.

Endog, betragtede visse græske filosoffer indespærringen af kvindens navn i hjemmet som fængslingen af hendes krop. Yosteen, den berømte græske taler sagde:

’’Vi tilegner os kun koner, så de kan give fødsel til vores lovformelige børn.’’

"Vedrørende romerne, så var den romerske kvinde betragtet som billig besiddelse ejet af manden. De behandlede hende som de ønskede. Der blev afholdt møde i en af forsamlingerne i Rom, for at diskutere kvindens affærer. I sidste ende bestemte de sig for, at hun blot var et væsen uden en sjæl og hun arvede ikke livet i det hinsides.

Hun er blot snavs og hun måtte ikke spise kød, ej heller måtte hun grine eller snakke. Det var påbudt hende, at tilbringe tiden på at tjene og adlyde.’’

’’Visse medlemmer af den Romerske Forsamling for Undervisere indførte en lov, som forbød kvinden i at besidde mere end en halv unse guld. Hun skulle bære klæder af forskellige farver og måtte ikke sidde i en karet, mere end en mil udenfor Rom, medmindre der var tale om almindelige højtideligheder.’’

Den europæiske historie taler om Grækenland, og fortæller os, at den græske mand sommetider samlede hundreder af kvinder i sit hjem.

Irans ældgamle historie omtaler også begivenheder, lig med samme antal, som den arabiske før-Islamiske periode og den gamle europæiske civilisation. Hvis der er nogen forskel mellem disse, så er det blot detaljerne. For eksempel, tænk over det følgende:

’’I Oldtidens Iran, var kvinden ikke beskyttet imod fremmede.’’

’’Khozrow Parviz (en sassanisk hersker), ejede omkring 3000 kvinder i sit Harem, og var ikke spor fornøjet seksuelt. Hvornår end han ønskede at fylde sit Harem på ny, skrev han breve til sine guvernører, hvori han beskrev den perfekte og skønne kvinde han ønskede. Derved, sendte hans guvernører ham de kvinder, som passede bedst til beskrivelsen.’’’

 

I middelalderens Europa, troede man:

At kvinden ikke just repræsenterede kilden til ulydighed og årsagen til al ondskab og korruption; men også oprindelsen til de menneskelige tragedier. Hun var skyld i elendigheden for verdenens beboere.

De kristnes holdninger over for kvinden var tydeligt forklaret af en af de første paver kaldet Tirtoliyan i middelalderen. Han gav dette forvrængede opfattelse af Kristendommen omkring kvinden: "Hun var indgangen som Satan benyttede for at trænge ind i mandens sjæl. Hun var grunden til, at manden var skubbet hen imod det forbudte træ (dette peger mod træet i Edens Have), misligholdende Guds lov og beskadigende Guds billede, dette er kvinden!"

 

Den engelske filosof Herbert Spinser siger i sin bog Beskrivelsen af Sociologi, omkring kvindens status Middelalderen:

"Som faktum, så kunne mændene sælge deres koner ud i løbet af det ellevte århundrede, og domstolene, tilhørende kirkerne i dette århundrede, udstedte en lov, som gav ægtemanden rettigheden til at videregive og låne sin hustru ud til en fremmed mand i en begrænset periode.''

I virkeligheden, var disse skændige behandlinger af kvinden fulgt af frygtelige begivenheder, hvor hun var fængslet i hjemmet og sløret fra hverdagslivet, historisk kaldes dette kvindens slør, for eksempel; at sløre hende fra at deltage i det almindelige liv og forhindre hende i at nyde af sine tilladte naturlige rettigheder.

Denne form for mørke ideologiske slør omkring kvinden, i Den Ældgamle Jahiliyah, og i hele verdenen, iberegnet Iran, Indien, Egypten, Europa og de arabisk lande, er disse, som udfoldede dette mønstrede billede af kvinden, og som nu, viser sig som værende forkæmperne for kvindefriheden. Hijab, som Islam kalder til, er ulig den Hijab, som var velkendt under Harem- og kvindehandelsperioderne, hvorfra kvinden gennemgik med lidelser.

 

• Det Islamiske Koncept omkring Hijab

Det er en kendsgerning, at Hijab-begrebet, som blev indført af Islam, adskilte sig fuldstændigt fra den Hijab, som var introduceret af Jahiliyahs civilisationer, iberegnet de elendige samfundsmæssige fænomener, som eksisterede i visse Ummayider- og Abbasiders fremherskende paladser; vedrørende udnyttelsen af kvinden, for at opnå deres egne personlige nydelser.

Endog var begrebet Hijab ikke trængt ind i muslimernes ideologiske liv, på nær for nyligt.

vad end der er blevet sagt omkring kvinden, så forbliver faktummet den samme, at Islams higen efter at beskytte hende gennem udformningen af en særlig klæde, som fremviser Islams ære og respekt for hende og hendes værdighed, renhed og renlighed.

I Islam og dets rette budskab, har der aldrig eksisteret nogen lov eller bestemmelser, som forhindrer kvinden i at deltage i livets aspekter, ej heller fængslingen af hende i hjemmet, som hændte under Jahiliyah-perioden. Endog, er denne Hijab-begreb, for nylig benyttet af Islamisk tankegang og lære.

Foruden den særlige klæde, båret af kvinden, mens hun bevæger sig udenfor sit hjem - som vi vil forklare senere hen - så bruger Islam også begrebet Sitir (bedækning) for denne handling.

Islam gjorde det også påbudt for både manden og kvinden, at sænke deres blikke for andre end deres hustruer eller ægtemænd. På den ene side, så gør Islam det påbudt for kvinden at bære Hijab, derimod, er der også pålagt forpligtigelser for manden.

Hvis en særlig klæde er begrænset i den omfang, at en kvinde skal skjule fascinationen (skønhed) af sin krop; på den anden side, er det også pålagt mænd, at de sænker deres blikke over for andre kvinder, end deres egne Mahram, foruden at værne om deres kønsdele.

I forlig med dette nye brug af ordet Hijab, som en definition inden for Islamisk kontekst, er det korrekt for os at sige følgende: Islamisk slør inkluderer både mænd og kvinder; men i essensen er den anderledes, når det kommer til formen, som bevarer moralen, beskytter dyden og respekterer kvinden i det daglige liv.

Islam har intet at gøre med fangenskab, eller forhindrende kvinden i at udfolde sine naturlige rettigheder og der er ingen fornærmelse eller nedværdigelse for kvinden i dets kriterier og anordninger. Det er en ære for Islam, at etableringen af dets civiliserede anvendelser, var en overbevisning, som satte en stopper for udnyttelsens- og slaveriets bevægelse, som var øvet af mænd imod kvinder i Jahiliyah-perioden, som formørkede menneskets historie, før oprejsningen af Profeten Muhammad (sa)'s velsignede kald.

Den Islamiske Hijab, er defineret i korte træk, som formen af den beskedne klæde, foruden begrænsningen af forholdet mellem mænd og kvinder, medmindre det omhandler ikke-Mahram (en som er gifteværdig) kvinder og placeringen af dem i den rene lovlige ramme, som er indflettet med kyskhed, respekt og givende rettigheder.

Hvorfor Hijab?

Vi håber, at den fuldkomne klarhed er gjort klar, vedrørende forskellen mellem den Hijab, som blev indført af Jahiliyah-civilisationen i dens behandling over for kvinden og den Hijab, som blev indført af Islam, som en beskyttende skjold for kvinden imod aggressioner og angreb mod hendes værdighed, og de sygelige tendensers fordærvende ledsagere.

Hvad der forbliver for os, er at præcisere de centrale motiver, som Islam afhang af, ved at udstede loven om nutidens klæde, i henhold til begrænsningerne af den nådefulde Allah overfor Sine tjenere.

For at afklare de centrale motiver, kan vi nævne de følgende punkter:

For det første, angående forholdet mellem manden og kvinden, er to teorier foreslået:

Den første teori tillader manden, at nyde af enhver kvinde i samfundet, med sine seksuelle lyster - dette har intet at gøre med hor.

Den anden teori, indskrænker mandens rettigheder, hvad angår nydelse, med blot den kvinde, som han har et lovmæssigt ægteskabeligt forhold med, og foruden dette, så er det ulovligt for ham at tage hende for seksuel nydelse.

Den første teori, er den, som bliver praktiseret af dagens europæiske menneskeskabte civilisation.

Den anden teori, er den, som Islam anser som forholdet mellem en mand og en kvinde.

Dette er sagens essens, hvorfra andre detaljer er afledet.

Alle mandens opførsler over for kvinden er afledet lige fra den første teori, som forbinder sig med hans seksuelle nydelse (af kvinden), ved at deltage i fester, at mødes med andre end sin egen kone og den ulovlige sammenblanding af de to køn, som pålægger sagens prydelse overfor kvinden og dets offentlige omtale i samfundet og andre affærer heriblandt.

Angående den Islamiske teori, er de følgende punkter opdelt således:

Ved at dække kvindens krop, foruden de to hænder og ansigtet fra mændenes blikke, medmindre de er fra deres husstand, og ved ikke at tilbringe tiden med flirtende, ubetydelige samtaler og gåen med mænd mm., såvel forbuddet mod det fuldkomne private øjeblik med en fremmed mand, medmindre det er fra hendes husstandsfolk, og andre relationer, som forbinder sig med Islamisk jurisprudens; det Islamiske koncept, hvad angår de naturlige relationer mellem manden og kvinden, er blot en beskyttelse og værn imod uanstændighed og korruption.

Hvis vi tager disses naturlige opfattelser og deres resultater i betragtning, så vil vi sandelig nå den konklusion, at Islam stræber efter kvindens værdighed og respekt, renhed og ære, med forsigtigheden, om ikke at gøre hende til en handelsvare i mandens samfund.

Derfor stræber Islam efter at skabe, fastgøre og organisere de seksuelle forhold, og derefter anstrenge sig for at lukke de virkemidler, som bliver brugt af de ondsindede individer, ved at udnytte kvinden, for at opnå deres egne seksuelle fornøjelser og nydelser, som de end lyster.

Om Jahiliyah-teorien er gammel eller ny, så ønsker den til stadighed at frigøre opgivenheden af disse principper, for mændenes skyld.

Problematikken omkring dette udsigtspunkt, er baseret på mandens personlige interesser, selvom det viser sig, at kvinden opnår fortjeneste ved dette!

Hvis vi også tager fortjenestens og gevinsten omfang i betragtning, som mændene opnår gennem seksualiteten og økonomien, under denne teori, så ville vi se klarheden ved fremtoningen af Harem-fænomenet og de udnyttelseshandlinger, som kvinden blev udsat for, der også blev praktiseret under Jahiliyah-perioden, er de selv samme som i dag, der bliver praktiseret i den elskværdige påklædnings navn, som blot håner kvinden.

 

Den nye begrænsning, som tages i brug af den moderne Jahiliyah overfor kvinden, er ulig den gamle form, men blot i dens udvendige udseende. Det forbliver en lænke, som binder kvindens hænder, forbydende hende friheden og beslaglæggende hende viljen. På denne måde, har manden gjort en slave ud af kvinden, ved at bruge forskellige midler, for at opnå sine mål gennem handel, bordeller, biografer, fjernsyn, radio, aviser og mode.

Et flertal af kvinder begyndte at overveje, hvordan de led under den europæiske civilisation, og der var få retskafne mænd, som hævede deres stemmer imod de elendige tragedier, som kvinden blev udsat for i Europa, under skyggen af mændenes udøvende udnyttelser.

 

Her ses nogle eksempler på, hvordan manden udnytter kvinden og de umenneskelige resultater heraf:

• I England er 9 ud af 12 piger - under 20 år gamle - genstand for voldtægt og bortførelse. Sikkerhedsfolkene formåede at fælde 13% af forbryderne. Kriminalitetsraten forøgedes med 84%; hvorom ungdomskriminaliteten forøgedes med det femdobbelte i løbet af 1975.

 

• En italiensk avis kaldet Omiga, afslørede de følgende spændende fakta vedrørende kriminaliteten, som bliver begået inden for dens grænser:

''Som faktum, så frygter den italienske kvinde at forlade

hjemmet, for ikke at blotte sin værdighed over for de afsindige

unge mænd, som flakkes om på vejene og gaderne, og de, som

ingen arbejde har, begår overfald på kvinder og piger,

bortfører dem, med det formål, at røve dem, eller misbruge

dem seksuelt. Det er en kendsgerning, at en kvinde afslår

ærbødige beskæftigelser, som tvinger hende til at vende hjem

ved aftenstid, blotte sin værdighed og sætte livet i fare.''

 

• Endnu en rapport røber kvindens tragedier og genvordigheder i den materialistiske udvikling, den Amerikanske Forbund for Familietjenesteydelser, siger følgende:

''Familieopløsningen, som har nået et epidemisk etape, topper listen over samfundsmæssige problemer. Hvert år, bliver én million personer adskilt eller fraskilt, som er syvfold mere i procent, end hvad det var for et århundrede siden.''

 

• ''Antallet af illegitime børn forøgedes tre gange, sammenlignet med året 1938, og hvert år registrerer USA 4 mio. illegitime fødsler. Hvad angår korruptionsproblemet og fordærvelsen af de unge mennesker, som har et forhold med adskillelse, viser statistikken, at dette er tredoblet siden tallet fra 1940.''

• En anden Rapport siger:

''FBI's rapporter omkring mord i familien, viser, at mændene begår flest mord på deres hustruer; og i 15% af familiekriminalitet, viser det sig, at børnene er ofrene.''

 

• I henhold til sidste statistik, som UNESCO frigjorde, føler 60% af husmødrene i USA og Europa sig misfornøjede, skuffede og elendige.

• Dr. Homer (en kvindelig svensk læge), da hun blev bedt om, af de Forenede Nationer, om at studere statusen af kvinden i de arabiske lande i 1975, skrev hun følgende:

''Det er den svenske kvinde, som bør gøre krav på sin frihed, som kvinden i de arabiske lande allerede har opnået gennem Islams pragtfulde tider.'' Ydermere, skrev hun: ''Den svenske kvinde prøver nu til dags at erklære dette år for ''Det Internationale Kvinde-år'', og derefter erklære endnu et år for manden, så han kan trække sine rettigheder over for kvinden tilbage.''

Dr. Homer fortsætter i sin rapport og siger følgende: ''25% af svenske kvinder lider af psykologiske og nervemæssige sygdomme. 40% af Sveriges indtægt er brugt på disse sygdomme, foranlediget af den såkaldte frihed, som den svenske kvinde har ''opnået og udøver''. Som faktum, er liberalismen selveste tragedien, som ramte kvinden og skubbede hende til udkanten af den farefulde afgrund.''

• Sammenbruddet af familiens stabilitet i England, har dramatisk forøget antallet af ugifte mødre, af ugifte mennesker, som lever sammen og mennesker, der lever alene; dette kan man bebrejde de samfundsmæssige problemer for. I henhold til de tal, som Det Britiske Ministerium offentliggjorde d. 14. jan. 1988: Procentraten af illegitime fødsler har hævet sig fra 4% i 1950'erne til 21% af alle fødsler i 1986, med undtagelse til Danmark, som har en hævelse på 42%, har England det højeste kurs i Europa. Det samfundsmæssige udviklingsstatistik anerkender, at England har den højeste skilsmisserate i Europa og hen imod det dobbelte af Frankrigs og Tysklands.

• Mellem 1979 og 1985, var antallet af uægteskabelige forhold fordoblet. Visse 15% af de enlige kvinder mellem 18 og 49 år, iberegnet mange fraskilte, havde uægteskabelige forhold i 1985. Sammenbruddet i familielivet har også givet en voldsom stigning i antallet hos enlige mennesker. Henimod 25% af alle husstandene indeholdte i gennemsnittet 1 person i 1986, sammenlignet med det gennemsnitlige 10 personer i 1951!

 

• Måden hvorpå kvinden er behandlet på i de Vestlige lande, som hævder at være forkæmperne for frihed og ligestilling, er umiddelbart indlysende fra det Internationale Møde omkring Kvinder og Massemedie, som var afholdt i Athen, Grækenland d. 20. nov. 1985.

Mødet opfordrede det Græske Parlament, at vedtage en lov, som forbyder udnyttelsen af kvinden på fjernsynet. Skønt er kritikken retfærdig, men kvinderne i de såkaldte fremskredne lande, bør påtage sig skylden for dette. Hvis kvinden ikke gik med til sådanne uanstændigheder, så ville der ikke have været pornografiske offentliggørelser, pornofilm og nøgne reklamer.

De følgende statistikker afslører, hvor foruroligende familiesammenbrudsepidemien er blevet til i de ikke-muslimske samfund:

 

Frankrig:

En ud af fire ægteskaber havner i skilsmisse; i byerne, kan det blive så højt som 50%. Hvert år gifter 600,000 mennesker sig med hinanden, mens 100.000 bliver fraskilt.

Canada:

Næsten 40% af de første ægteskaber havner i skilsmisse. Skilsmisseraten er fordoblet fra 1972 til 1982.

Den Forhenværende Sovjetiske Union:

Omkring 70% af alle ægteskaber går i opløsning efter 10 års ægteskab, ifølge Moskovskaya Pravda; faktorer, som skyldes dette er fuldskab, mangel på penge og mangel på privatliv.

Det Centrale og Sydlige Amerika:

UNESCO's rejseleder, oplyser, at eneforælder familier ofte skabes af kvinder, der emigrerer fra byerne og har børn fra adskillige forhold. På grund af alkoholmisbrug eller udygtigheden af ægtemændene, som gør, at de ikke arbejder; dette opløser familien, mens moderen og børnene bliver efterladt i fattigdom.

De lande, som har højest procentrate, hvad angår illegitime fødsler i verden, er til at finde i Caribien og i det Centrale og Sydlige Amerika.

USA:

Halvdelen af ægteskaberne vil sandsynligvis havne i skilsmisse. 60% af børnene vil tilbringe adskillige perioder i deres barndomstid i en eneforælder familie.

Japan:

Skilsmisseraten er fordoblet de sidste 20 år. Før 1947, var det tilladt for mænd, at sætte deres hustruer på gaden, ved blot, at komme med den korteste skilsmissebemærkning. I dag, er 70% af skilsmisser påbegyndt af kvinder.

Sydafrika:

Sydafrikas Forbund for Kvinders rettigheder, udtaler, at 1 ud af 2 sydafrikanske kvinder bliver voldtaget i løbet af deres levetid. Dette inkluderer både børn, babyer og gamle kvinder.

England:

Skilsmisseraten i England er det højeste i det vestlige Europa. Omkring 1 ud af 7 enlige kvinder - mellem årene 18 til 49 - lever med mænd, som de ikke er gift med.

The Hospital Today, en tidsskrift i London, udsteder i dens redaktion (april 1975) en offentliggjort kortfattelse af årsrapporten i det Engelske Sundhedsministerium og Samfundsmæssige Velfærd; siger den:

''...Selvom overfloden af legaliserede aborter, er det velkendt, at 86% af alle børnene fødes af ugifte mødre! Der er endnu et seriøst problem; i 1973, var følgende tilfælde konstateret: 1 tilfælde af graviditet hos en 11-årig pige; 6 tilfælde af graviditet hos 12-årige piger; 38 tilfælde af graviditet hos 13-årige piger; 255 tilfælde af graviditet hos 14-årige piger. Der var 166.000 tilfælde af lovlig abort i løbet af selv samme år, hvori 50% af tilfældene hændte hos ugifte mødre.''

 

Disse elendige tragedier, og dem der forholder sig magen til, danner frugterne for den moderne europæiske teori omkring mandens og kvindens forhold.

På baggrund af dette, tager Islam visse forholdsregler, for at lænke disse årsager til fordærvelse i menneskets liv, og hvad angår dets koncepter, at fordrive udnyttelsen af kvinder og beslaglæggelsen af deres rettigheder, og at etablere værdighed og ære i livets gang for alle mennesker.

Således, er Islamisk Hijab blandt de mest fremtrædende betingelser, som bliver benyttet af den Guddommelige Autoritet; at værne om kvinden og skabe et rent menneskeligt samfund.

Den sande Islam, budskabet, som tilhører Herren og Skaberen af verdenerne, Som er Vidende om de skjulte affærer, er fuldstændig bekendt med de fjerne faktorer, som former menneskeheden, og farerne mod bevægelsen af menneskets gang, hvis det går ud over de naturlige rammer, som er fastsat for det, og ved at følge dem, vil det opnå de højeste balancer mellem disse nødvendigheder og de naturlige funktioner på alle områder af dets liv.

Ifølge Islams ideologi, hvad angår disse fakta, ønsker det ikke at stimulere disse instinkter, som forholder sig uden for rammerne for den påkrævede balance.

For at være fredelig med dette begær, anbringer Islam diverse samfundsmæssige, økonomiske og politiske systemer på banen. Disse systemer skaffer en dyb omfang for aftaler mellem disse

interne menneskelige motiver og efterspørgslerne af de individuelle, og omgangskredsene, hvorved livet roterer.

Den Islamiske ordning for Hijab og dens fastsættende forhold mellem manden og kvinden, formår at holde balancen mellem mandens fordringer på den ene side, og dens store ønske om renlighed, kyskhed og beskyttelse for forholdet mellem de to køn på den anden. Således, bliver Islamisk Hijab et beslægtet fundament med de naturlige sider af menneskets liv, tillige med omsorg for morale og renlighed og organiseringen af samfundsmæssige liv, fra det Islamiske synspunkt.

Islam, gennem den beskedne Hijab for kvinden, begrænser det naturlige forhold mellem de to køn på en særlig måde. Den behandler også manden og kvinden tilsammen, begrænsende de ansvarligheder, som de begge er tildelt overfor lovmæssig udførelse. Kvinden er adskilt fra manden ved ansvarligheden inden for strukturen af denne ordning, alene ved Hijab, men de har de samme ansvarligheder ved andre pligter.

Dette er ikke for at sige, at manden og kvindens rolle i den Islamiske samfund, er den samme. Det er den ikke. En mand skuldrer overordnet set ansvarligheden ved at vedligeholde familien, ved rigdom og indtjening, give mad, beskyttelse, tøj, medicinsk pleje og generel lykke for sin husstand. Kvinden har lov til at tjene penge, og hun har fuld autoritet over de penge hun tjener, og det er ikke påkrævet hende at finansiere husstanden.

En muslimsk kvinde har overordnet ansvaret for at tage vare på behandlingen af hjemmet, at yde en korrekt oplæring for børnene og skabe et fredfyldt og harmonisk miljø, hvori familien kan trives, blomstre og gro.

Hijab har en påvirkning på familien såvel som på samfundet. Derhjemme, hvor Hijab er respekteret og beæret i praksis, hvor familiemedlemmerne fremviser elskværdighed, hjælpsomhed og fred mod hinanden. På baggrund af sammenblandingen af de to køn, som forekommer ikke-Mahram for hinanden, kriminelle handlinger, som bliver forårsaget af den ustyrlige seksuelle natur, indenfor familiens rammer, hvor incest har vokset sig til den omfang, at det næsten er blevet anset, som værende en almindelig opførsel.

Islamisk Hijab giver endnu mere end blot legemlig tildækning. Det er en tildækning, der handler imod de fejlagtige faktorer, som kriminalitet og andre modbydeligheder, som ødelægger den enkelte og selveste samfundet.

Angående deres forestilling omkring misbruget af kvindens frihed, ved foden af beskedenheds og renlighedens skygge, som er bragt via den Islamiske Hijab; det de mener ved frihed, er selveste den gængse seksuelle frihed, med alle dets prydelsesudgaver, som er spredt i de fjerne områder og omgivelser.

I korte træk, har Hijab - fra det Islamiske synspunkt - ingen negative påvirkninger mod kvindens frihed, ej heller hendes almindelige liv, ej heller i hendes deltagelse i fremgang og fastsættelse af diverse aktiviteter i det daglige liv. Den sunde fornuft anser Islamisk Hijab, som en forudsættende garanti for kvindefriheden, og beskyttelsen af hendes værdighed, tillige med en større deltagelse af kvindemængder i den almindelige samfundsmæssige arbejdsmarked, og baner også vejen for, at hun hjælper og udvikler samfundet, side om side med manden.

Ud over dette, giver Islamisk Hijab, i dens kendte form, kvinden hendes personlighed og ophøjer hendes stilling i samfundet. Mennesker behandler en beskeden kvinde, klædt med Islamisk Hijab, fra det synspunkt, at hun er menneske. For en kvinde uden Hijab, vil mennesker i almindeligvis behandle ud fra det synspunkt, at hun er et menneske, men gennem hendes feminine træk og gennem den opsigt, som hun vækker hos mændene med hendes synlige krop, hvilket i sig selv er en meget naturlig biologisk reaktion. Derfor vil Islamisk Hijab forblive et våben imod sorg, plagen og misbrug, som kvinden lider under.

Det er værd at nævne følgende omkring Islam, at kvinden bør være forsigtig med sin krop og tildække den, når hun står overfor ikke-Mahram; ikke nok med det, så kalder Islam også til en passende beskyttelse af hendes skønhed og krop i hjemmet, at forbedre sig og være modtagelig over for efterspørgslerne af sin kvindelighed, som er skænket hende fra Allâh, Den Mest Ophøjede, derudover, at lade hende opnå sine retmæssige ønsker, som den Islamiske lov tillader hende.

Mens kvinden er forhindret i at fremvise sin krop og prydelse i det offentlige rum, er hun derimod opfordret til at forskønne sig selv for sin ægtemand, hvorimod det ikke er tilladt hende at blotte sig selv foran mænd i offentligheden. Hun er faktisk befalet til at fremvise sig selv over for sin ægtemand og nyde af ham, som hun lyster.

Endnu et punkt, der er værd at nævne, er, at kvinden, som følger den korrekte Islamiske Hijab, opnår ikke alene respekt og værdighed i samfundet og hos hendes familie, men hun tilfredsstiller også Allâh, Den Mest Ophøjede, og forøgelsen af hendes belønninger og velsignelser for hendes lydighed til Hans religion. Dette er den højeste præstation hos hende, at hun følger Koranen og Profetens overleveringer; beskytter samfundet fra fejl og fordærvelse; bortskaffer de usunde tanker og handlinger; forhøjer arbejds- og produktionsniveauet og bringer renlighed og åndelighed til menneskeheden. Alt dette fuldbyrder hun med små anstrengelser, udelukkende ved anvendelsen af Hijab. De belønninger, som hun modtager for denne betydelige bedrift kan alene spekuleres over.

 

Når hun kontrollerer tonen i sin stemme, bevægelsen af hendes krop, måden hvorpå hun opfører sig og skjuler sine kropsmæssige hemmeligheder, fra dem, som ingen ret har i at nyde dem; på denne måde tjener hun menneskeheden i uendelige udstrækninger.

 

Dette ansvarlighedsrige, som hun skuldrer, bringer mange lettelsens sukke for hendes medmennesker, at det er nemt at forstå, hvordan og hvorfor Islam har sat sådan en vigtighed over hende. Hun er samfundets rygrad og fundamentet, hvorpå manden udvikler sig til et menneske. Når hun bliver fordærvet, fordærver hun hele samfundet. Når hun er ren, og bevogter sig med slørets beskyttelse, er det til at forstå, at samfundet også er beskyttet.

Hvad beretninger siger om kvinden

At efterligne:

Imam Ali (as) berettede følgende fra Profeten (sa):

''Gud forbander de mænd, som prøver at efterligne kvinden og de kvinder, som prøver at efterligne manden.''

Parfume uden for hjemmet:

Imam Hussein (as) beretter følgende fra Profeten (sa):

''Enhver kvinde, som parfumerer sig selv og går ud hjemmefra, bliver forbandet af englene og fratages fra Allâh, Den Almægtiges, belønninger, indtil hun vender hjem.''

At kigge på kvinder:

Imam Alsadiq (as) blev spurgt, om hvorvidt det var lovligt for en mand, at se på en kvindes ansigt, som han har i sinde at gifte sig med, derudover, at se på hende bagfra. Han sagde følgende:

''Der er ingen hindring for en mand, at se på en kvindes ansigt, hvis han har i sinde at ægte hende, iberegnet at se på hende bagfra.''

At hilse på kvinder:

Imam Hussein (as) forrettede følgende:

''Allâh  's Budbringer (sa), plejede at hilse på kvinderne, og de plejede at hilse tilbage på ham. Mens de Troendes Leder Imam Ali (as) også plejede at hilser på kvinderne, men han følte et vis ubehag, når han hilste på de unge kvinder, og sagde: ''Jeg frygtede, at hendes stemme ville beundre mig og således påvirke mig, idet at jeg kommer til at begå en synd, end at opnå en belønning.''

Sødmen ved at sænke blikket:

Abu Imamah berettede følgende, fra Guds Budbringer (sa):

''En Muslim er én, som ser en kvindes skønhed og derefter sænker blikket, for ved dette vil Gud skænke ham Gudsdyrkelsens belønning og fylde hans hjerte med sødme.''

Profeten (sa) forrettede følgende:

‘’Overhold Allahs pligter, ved at respektere kvinden og behandl hende med godhed.’’

 

Hvad den Hellige Qur’an fortæller os

’’Og blandt Hans tegn er (også), at Han har skabt jer hustruer af jeres egen art, at I må finde sjælefred hos dem, og Han har skabt kærlighed og barmhjertighed mellem jer. Heri er der sandelig tegn for folk, som vil tænke sig om.’’[12]

De lydige kvinder er beskrevet således:

’’…derfor er de retfærdige kvinder de lydige (og) de, som vogter over det usete med Allahs hjælp.’’[13]

Opfordring til at beholde Hijab:

’’O du Profet, sig til dine hustruer og dine døtre og til de troendes kvinder, at de skal trække deres ydre kåber tæt sammen om og over sig (når de går ud). Dette er det bedste, så de kan kendes, og så de ikke forulempes. Og Allah er Tilgivende, Barmhjertig.’’[14]

Ligestilling:

’’Og for kvinderne (gælder) de samme rettigheder, som (mændene har) over dem – med billighed.’’[15]

’’I mennesker, Vi har visselig skabt jer (alle) af mand og kvinde og gjort jer til folk og stammer, for at I må kende hinanden. Sandelig, den retfærdigste blandt jer har størst ære hos Allah, thi Allah er Alvidende og kender alle ting.’’[16]

Gode gerninger:

’’Men den, der handler retfærdigt – det være sig mand eller kvinde – og er troende: sådanne skal indgå i haven, og der skal ikke gøres dem den mindste uret!’’[17]

’’Og den, der handler retfærdigt – det være sig mand eller kvinde – og er troende, vil Vi visselig lade leve et rent og godt liv. Og Vi vil visselig give sådanne deres belønning for det bedste af det, de plejede at øve.’’[18]

Allah, Den Mest Ophøjede, lover os:

’’Jeg lader ikke iblandt jer en virkendes værk gå til spilde, det være sig mands eller kvindes, thi de er af samme æt.’’[19]