Akhlaq bliver oftest oversat med "etik" eller i tilfælde "moral". På studiet for akhlaq inddeles disse i to forskellige fag trods vi sprogligt på dansk bruger begge ord om samme essens.
Etik på dansk bruges ofte som den teoretisk/filosofiske diktering af gode og dårlige handlinger, hvor moral er normsæt der dikteres og udformeres i samfund, af religioner og kulturer. Man kan i deres essens bruge samme ord, men når der skelnes er det fordi, at moral er et udtryk for sædelighed. Da diskussionen i teoretisk akhlaq er bundet mere op om teoretiske forklaringer af gode og dårlige handlinger, prioriteres "etik" i denne sammenhæng fremfor "moral".
Den første egenskab vi vil gennemgå er en af de vigtigste egenskaber, nemlig tawakkul (meningsmæssigt oversat med tillid til Allāh ('aza wa jal)). I den Hellige Koran står der:
وعلىاللهفليتوكلالمتوكلون
Meningsmæssigt oversat med "Lad de tillidsfulde sætte deres lid til Gud!" (14:12).
Af koranverset lærer vi, at tillid til Allāh ('aza wa jal) er en vigtig faktor i vores tro og vores status som troende. Med "tillid" menes, der en komplet tillid, hvor Allāh ('aza wa jal) prioriteres fremfor alle andre. Men hvordan er tro og tillid relateret? Via komplet tillid til Allāh ('aza wa jal) implementerer og manifesterer den troende, at Allāh ('aza wa jal) er Den Almægtige, Herskeren over alt skabt. Han besidder al magt og Han er den eneste uafhængige essens, hvem alt afhænger.
En af måderne, hvorpå vi opnår perfektion er igennem tilbedelse. Allāh ('aza wa jal) siger i Koranen, at Han har skabt os for tilbedelse men samtidig også, at det ikke er til Hans fordel. Vi tilbeder ikke Allāh ('aza wa jal) til Hans fordel, eller fordi Han har behov for det.
Derimod tilbeder vi Allāh ('aza wa jal) fordi vi har behov for det, for igennem det at opnå vores mål. Når vi tilbeder Allāh ('aza wa jal), tilbeder vi også Hans attributter som for os er bestræbelsesværdige i vores søgen på perfektion, da det kun er igennem dem, at vi kan opnå vores mål.
Allāh ('aza wa jal) har skænket os retledning i vores søgen ved at åbenbare Hans egenskaber, som er manifestationen af de egenskaber vi skal besidde for at opnå perfektion. Allāh ('aza wa jal) har ikke skabt os af Hans egen interesse eller for at give os besvær - tværtimod for at vi må opnå guddommelig lyksalighed ved Hans side og igennem Hans egenskaber. Tilbedelse bliver derfor starten på vores rejse imod perfektion og imod Ham.
"Sandelig har Allāh ('aza wa jal) gjort Hans ihukommelse til en illuminering og renselse af hjerterne".
Dhikr er et omfattende emne, men her ønskes kun at tydeliggøre dhikrs betydning og dens virke i vores studie og bestræbelse af noble karaktertræk. Der er mange måder at ihukomme Allāh ('aza wa jal) på, f.eks. ved glorificeringen af Hans storhed eller afsætte bestemte tider til at reflektere over Hans navne, og hvordan vi implementerer dem i os selv. Vi kan forøge vores taksigelse, eller vores søgen om tilgivelse. Den anbefalede ihukommelse efter hver bøn, er ikke blot en ydre handling men en dyb reflektion over Allāhs ('aza wa jal) storhed, Hans magt og Hans nådegaver over os m.m. Dhikr er ikke blot fysiske handlinger men en ændring af ens tilstand, fra at være en tilbeder til at være en tjener. Fra at udføre tilbedelseshandlinger til at udføre dem med dyb indsigt og sødme.
Renselse af selvet opnået igennem flere stadier og er ikke en let opnået tilstand. Det er, som nævnt, kontrol af ens selv og opdragelse af ens selv, til den grad, at det ønsker for os, hvad Allāh ('aza wa jal) ønsker for os, ligeledes er det ihukommelse af Allāh ('aza wa jal) i alle tilstande. Ved opdragelse af selvet vil det ihukomme Allāh ('aza wa jal) af lyst, hvor det før påbød det onde af lyst.
Profeten (salla Llahu alayhi wa aleehi wa sallam) og Ahl al-Bayt (alayhim as-salam) er vores eksempler og forbilleder på, hvordan vi bør rense vores selv, da deres selv var komplet rene. Profeten (salla Llahu alayhi wa aleehi wa sallam) blev sendt for at rense os. "Han er den, der lod en udsending opstå i hans eget folk, en af deres egne, til at læse Hans tegn op for dem, rense dem" (62:2). Han renser os igennem hans eksempel, for at vi må tage ved lære deraf, og han renser os igennem korrekt tro og evner til at opdrage vores selv.
Når vi taler om sandfærdighed tænker vi oftest umildbart, at det handler om ikke at lyve over for Gud og særligt i relationen til andre. Men vi glemmer at undersøge og studere sandfærdighed i forhold til os selv. Vi har talt om renselse af selvet og ihukommelse af Allāh ('aza wa jal), hvor selvet fyldes med ihukommelse og derved renses, men vi glemmer oftest vigtigheden i sandfærdighed over for os selv. Selvfølgelig er Allāh ('aza wa jal) ikke afskilt til sådan en grad, at hvis vi lyver over for os selv, at Han ikke ved det, men der er forskel mellem at lyve over for Allāh ('aza wa jal) og så lyve over for os selv.
1. Tålmodighed i handlinger af lydighed og underkastelse af Allāhs ('aza wa jal) påbud.
2. Tålmodighed vedrørende synder.
3. Tålmodighed i modgang.
Tålmodighed og implementering af dette er ikke let, da i vores hverdag konstant er i kontakt med mennesker, som har en ret over os, konstant er i kontakt med udfordringer og uforligelige problemstillinger.
I dette emne er det vigtigt at forstå, at der er fire forskellige former for arrogance og ydmyghed som kan manifesteres i os og som kommer til udtryk i os:
1. Arrogance: troen på, at man er bedre end andre og også handler således.
2. Ydmyghed: troen på, at man ikke er bedre end andre og man handler heller ikke således.
3. Falsk ydmyghed: troen på eller følelsen af, at man er bedre end andre men opfører sig eller handler således, at man fremstår ydmyg foran andre.
4. Fornedrelse: troen på, at man er mindre værd, handler og lader sig behandle under almen menneskelig værdi.
Overordnet bør vi reflektere over hvilke egenskaber vi har brug for at kontrollere, dernæst hvilke konsekvenser det har ikke at kontrollere dem. Det kan være fra de tre emner nævnt men også en række andre egenskaber som vi bør kontrollere. Vi bør forstå konsekvenserne ved ikke at kontrollere os, og hvor dyrebare ting vi kan miste.
Dette gælder også kost, søvn, vaner mm. Men Allāh ('aza wa jal) har gjort relationen til andre så dyrebar, og stadig er den yderst skrøbelig så vi bør værdsætte den og have respekt for de konsekvenser som ukontrollerbar handlinger kan have. At have kontrol er ligeledes med til at forøge en livskvalitet og spirituelle tilstand. Emner ligger op af det næste afsnit som omhandler balance, og vigtigheden deraf. Lærde med speciale i etik, har konkluderet, at balance er den vigtigste del af etik, da den er roden til alt andet, og er afgørende for hvornår den samme handling er god og hvornår den er dårlig.
Allāh ('aza wa jal) har skabt denne verden balanceret og Han har skabt alting i sin fineste orden. Allāh ('aza wa jal) har skabt alting efter en plan og perfekt opmåling. Alting i universet er i balance, alt fra magnetismen, der skaber afstanden mellem månen og jorden, samt hele solsystemet. Han har skabt alting i sin perfekte orden. Han har skabt regn, for at grønt må vokse frem, og Han skabte solen så vandet fordamper og bliver til regn igen.
Ligeledes er det med mennesket, som behøver balance i alle aspekter af deres liv: hvis vi spiser for meget eller spiser for lidt, hvis vi sover for meget eller sover for lidt, og hvis vi socialiserer for meget eller socialiserer for lidt. Det samme gælder de spirituelle aspekter af os: hvis vi helt undlader spirituelle handlinger eller hvis vi trækker os væk fra samfundet for kun at praktisere og fokusere på spirituelle handlinger. I alt i livet skal vi finde balancen! I alt! I alt bør vi finde middelvejen.
"I, der tror! Vend jer oprigtigt angrende til Gud. Måske vil jeres Herre eftergive jeres onde handlinger og lade jer træde ind i haver med rindende floder. På den dag, hvor Gud ikke vil gøre Profeten og dem, der tror sammen med ham, til skamme. Deres lys løber foran dem og på deres højre side, og de siger: "Herre! Gør vort lys fuldkomment, og tilgiv os! Du er i stand til alt." (66:8)
