Kort om Maād (Dommedagen/Efterlivet).

Ordet Maad betyder rent sprogligt på arabisk: tid og sted for tilbagevendelse/genopstandelse. Termet bruges i den islamiske kontekst i sammenhæng med livet efter døden, dvs. at døden ikke er slutningen på menneskets liv, men derimod, at mennesket vil være til stede på dommedagen og skal forsvare sine handlinger udført på jorden. Med andre ord; bruges termet Maād om genopstandelse og efterlivet.

For at kunne opnå uendelig glæde og perfektion bør mennesket fundere over følgende:  

1. Ender menneskets liv ved døden, eller findes der et liv efter døden?

2. Hvis der findes et liv efter døden, vil transformeringen blot være som en rejse fra en by til en anden; hvor mennesket rejser fra dette liv til efterlivet? Eller vil rejsen og tranformeringen være bundet af de handlinger, og det fundament, vi har lagt i dette liv?

Så længe disse to problemstillinger ikke bliver løst for et menneske, vil chancen for organisering og dirigering af ens liv imod formålet ikke forekomme, og dette burde i sig selv være nok for et intellektuelt og rationelt menneske til at skulle undersøge ydeligere om gentopstandelsen, tilbagevendelsen, efterlivet og dommedagen.

De noble vers i Koranen i forhold til argumentationen imod de vantro og i forhold til hvornår tilbagevendelsen vil finde sted, inddeles i fem forskellige kategorier:

1. De vers, som emfaser, at der ikke er noget bevis for benægtelsen af genopstandelsens eksistens. Disse argumenter besvarer de vantros argumenter.

2. De vers, som indikerer sammenligningerne af fænomenet for genopstandelse, for at fastsætte det som et princip.

3. De vers, som eliminerer de vantros forvirringer i forhold til genopstandelsen.

4. De vers, som beviser genopstandelsen igennem autentiske traditioner og beskriver det som et Guddommeligt løfte, der vil finde sted.

5. De vers, som fremlægger de intellektuelle argumenter for nødvendigheden af gentopstandelse.

Hvordan kommer efterlivet til at være?

Iblandt de karakteristika, som argumenterne for efterlivet beviser, er følgende:

1. Efterlivet er evigt.

2. Efterlivet vil være opdelt på en speciel måde. Dette inkluderer, at Guds barmhjertighed og belønninger vil blive tildelt de, som har udført det ultimative i deres liv og afholdt dem selv fra synder og forurenelse. Disse individer vil være velsignet med absolutte velsignelser, som er anderledes i forhold til dem på denne jord. Det er umuligt for disse velsignelser at finde sted i dette liv grundet denne jords begrænsninger.

3. To dele karakteriserer det tredje indslag af efterlivet. Dette er for at opdele tyraner og undertrykkere fra de retskafne og oprigtige. Denne opdeling opnås af individet, som et resultat af deres handlinger udført i dette liv. Denne opdeling er paradiset og helvedet.

4. Den fjerde attribut er uddraget fra argumentet om retfærdighed, hvori det næste liv bør være så omfattende, at millioner af individer modtager deres belønning eller straf i overensstemmelse med de handlinger, de har udført på jorden. For eksempel hvis et individ har dræbt mange mennesker, skal muligheden for hans straf eksistere og være til stede i det næste liv. Og på den anden side; Hvis en person redder en masse liv, så burde den næste verden, efterlivet, kunne indeholde den potientielle belønning, der venter pågældende.

5. Denne verden, er en verden af handlinger og forpligtelser, hvor mennesket skal vælge og gennemgå prøvelser imodsætning til efterlivet, som vil være et sted, hvor mennesket vil se frugterne af sine handlinger. Derfor vil forpligtelserne ikke være gældende i efterlivet men derimod kun på denne jord.

Indtil nu har vi beskæftiget os med troen på dommedag, og lad os så gå videre til konsekvensen af dommedagen - livet efter døden. Hvad profeten Muhammad belærte os om livet efter døden, og dommens dag (Guds fred være med ham), er klart baseret på årsag og virkning. Selve vores lydighed mod hans råd og anvisninger er baseret på en tro og et tillidsforhold til ham som værende Guds sendebud til os, men hans lære på dette område er så meget mere fornuftigt og forståeligt end noget andet synspunkt angående livet efter døden.

De følgende synspunkter er udledt af disse læresætninger:  
Nogle mennesker siger at der intet er efter døden og at der efter døden intet er tilbage af mennesket. I henhold til sådanne mennesker er der slet ingen virkelighed forbundet med en tro på et liv efter døden, de mener at det er videnskabelig umuligt. Dette er et synspunkt man finder hos ateister, der i øvrigt mener at deres ateisme er videnskabelig funderet. De tager den vestlige videnskab til indtægt for deres synspunkt.

Andre mennesker fastholder at mennesket som en konsekvens af -sine handlinger til stadighed bliver genfødt i denne verden. Hvis mennesket lever et dårligt liv, vil det blive genfødt i et kommende liv som et dyr af en eller anden slags, eller et laverestående menneske. Hvis mennesket derimod lever et godt og værdifuldt liv, vil det ifølge dem, blive genfødt i en højere rangklasse. Synspunkter som disse finder vi i visse østlige religioner.

Der er et tredje synspunkt, som vi kan kalde troen på en dommens dag, menneskets oprejsning i den guddommelige retssal, eller straf for tidligere handlinger, og dette er det sammenfaldende synspunkt hos alle profeterne.

Lad os nu gennemgå disse synspunkter et for et.

Hvad angår det første, der hævder at have autoritet med støtte i videnskaben, så siges det her, at der ikke er noget liv efter døden. Efter døden er mennesket efter sigende reduceret til støv; derfor er menneskets død afslutningen på livet, og der er intet liv efter denne afslutning.

Men er dette virkelig videnskabeligt? Hvis de ikke har set nogen oprejses fra de døde og derfor fornægter denne mulighed, kan de jo rent faktisk kun hævde, at de ikke ved, hvad der sker efter døden. Istedet for at holde sig indenfor denne, deres egen begrænsning, så hævder de flot at der intet er efter døden, og på samme tid hævder de oven i postulatet, at de tillige-taler ud fra viden (ved at hævde at deres ide er videnskabelig).

I virkeligheden væver de over dette tema i uvidenhed. Videnskaben fortæller os intet om dette, hverken positivt eller negativt, og der er ingen bevisførelse fra dens side, og det virker sammenfaldende med den sag, hvor en person der aldrig havde set en flyvemaskine og ikke troede på dens eksistens, sagde at der slet ingen flyvemaskiner findes over hovedet.

Fordi der er nogle forhold og ting, som ingen mennesker har set, betyder det ikke automatisk, at de ikke eksisterer. Intet menneske, og hele den samlede menneskehed kan ikke hævde om en ting at den ikke eksisterer, blot fordi de ikke har set den. Denne fremgangsmåde er i sig selv uvidenskabelig, og intet fornuftigt menneske kan give den nogen vægt.

Lad os se på den anden gruppes tro. I henhold til dem er mennesket kun menneske, fordi det i sin tidligere form førte et godt liv, og et dyr er et dyr, kun fordi det opførte sig dårligt i et tidligere liv med andre, hvadenten man er dyr eller menneske, så er det en konsekvens af ens handlinger i et tidligere liv. Man kunne fristes til at spørge: Hvem eksisterede så først, mennesket eller dyret? Hvis de accepterer at mennesket var der først, så må det jo betyde, at mennesket i sin tidligere form var dyr, og det gennemhuller deres egen udtalelser og ender i en ond cirkel. Der er ingen begyndelse mulig for denne teori, det ene kommer af det andet, hvilket gør den absurd.

Lad os overveje den tredje mulighed. Første punkt er, at verden vil komme til en ende, Gud vil destruere og opløse hele universet, og i dets sted vil Han udvikle et andet og højere kosmos.

Denne udtalelse er utvivlsomt sand, der kan ikke kastes nogen tvivl over den, fordi jo mere vi reflekterer over den, des mere bliver det klart, at kosmos ikke er bestandigt og evigt uforanderligt. Alle de kræfter der virker i det er begrænsede, og de vil på et tidspunkt nå deres udmattelse. Det er derfor, at videnskabens folk hævder, at vores sol en dag vil blive kold, og miste al sin energi, stjernerne vil støde sammen, og hele universets system vil blive destrueret.

Hvis evolution er sandt hvad angår universets bestanddele, hvorfor skulle det samme så ikke være tilfældet med universet som helhed? At tænke på universet som noget der vil blive totalt udslettet, og ikke eksisterende, er da meget mere uacceptabelt end at forestille sig universet gå ind i en ny fase, et andet udviklingsstade, der vil bringe en forbedret tingenes orden.

En anden mulighed i forbindelse med den ne tro er, at mennesket igen «vil blive givet liv>. Er det umuligt? Hvis det ikke er muligt' hvordan var det da muligt, at mennesket blev givet liv til dette nuværende liv? Det er ganske klart, at Gud der skabte mennesket i denne verden kan gøre det samme i den næste. Det er ikke blot muligt, men det er tillige nødvendigt, som det vil blive vist senere.

En tredje mulighed er den, at alle menneskets handlinger i denne verden bliver registrerede og præsenterede på opstandelsens dag. Beviserne for at noget sådant kan lade sig gøre, har vi fra videnskaben i dag. De lyde vi laver producerer små bølger i luften, hvorefter de uddør. Det er blevet opdaget, at lyde efterlader en effekt på de objekter de rammer i omgivelsen, og at de kan reproduceres ud fra effekten på disse objekter.

Grammofonplader er konstruerede ud fra dette princip. Ud fra dette kan man ane at ethvert øjeblik af menneskets liv, er påtegnet overalt hvor det har færdedes livet igennem, produceret gennem de lydbølger som er forårsaget gennem vores bevægelser, fuldstændig opbevaret og klar til at blive draget frem igen.

En fjerde mulighed er den, at på opstandelsens dag vil Gud i in retssal dømme mennesket for dets gode eller dårlige handlinger, og hvad kan der være-i-vejen med dette? Årsagen er klar, vi ser mennesker gå gennem livet og gøre gode ting uden at få noget ud af det, og vi ser tusinder af eksempler på folk, der gør gode ting, og som får problemer ud af det for deres liv og levned, og modsat ser vi onde folk, der livet igennem nyder det og lever godt, mens de er skyld i andre menneskers ulykke.

Er det ikke rimeligt, at de skulle møde deres dom hos Gud? Når vi i det daglige måler sådanne uligheder, så kræver vores retfærdighedssans, at der må komme en dag, hvor den der gør godt vil blive belønnet for det, og den der begår ondt vil blive straffet. Hvis du f.eks. har en bensindunk og en æske tændstikker og sætter ild til din modstanders hus med det, så slipper du måske fra det uden at blive opdaget, og det får ingen konsekvenser for dig, men betyder dette at handlingen ikke havde nogen konsekvens overhovedet?

Nej - vel, det betyder blot, at den fysiske handling er tydelig og erfaret, hvorimod den moralske del af handlingen forbliver tildækket og skjult. Synes du, at det er urimeligt at den del af handlingen aldrig skal frem i lyset ? Hvis du mener ja, så er spørgsmålet, hvor og hvornår, automatisk tilstede. Svaret er, at det ikke kan blive i denne verden, da kun materielle konsekvenser af handlinger materialiseres fuldt ud her. Moralske konsekvenser bliver ikke altid tydeliggjorte på det materielle plan.

Resultater og konsekvenser efter denne højere kategori kan kun forekomme hvis en anden " tingenes orden " indtræffer, hvor en rationel og moralsk lov regerer på højeste niveau, og hvor alle de fysiske love er underlagt dem. Som tidligere nævnt er dette det næste stade i universets udvikling, det der kan fostre noget sådant. Det er et højere trin på udviklingsstigen på den måde, at det er de moralske love, der bliver sat over de fysiske love.

De rationelle konsekvenser af menneskets handlinger der er helt eller delvist skjult i denne verden, vil da træde frem. Menneskets status vil da blive defineret alene på grundlag af dets rationelle og moralske værdi, dømt i henhold til livsopførsel, prøvelser og udfordringer. I den forordning vil man ikke finde en mand af høj værdi tjene under et fjols, eller en moralsk udviklet personlighed underlagt en skamløs person, som tilfældet er i denne verden.

Den sidste mulighed med denne tro er, at eksistensen af paradis og helvede heller ikke er en umulighed. Hvis Gud kan skabe solen, månen, stjernerne og jorden, hvorfor skulle det så ikke også være muligt for Ham at skabe et paradis og et helvede?

Når Han vil afholde Sin rettergang og give retfærdige belønninger eller straffe, så er det jo klart, at der tillige må være to steder, hvor disse ting kan blive fuldbyrdet. Der må være et sted hvor de belønnede kan være og få deres ære, lykke, glæde og taknemmelighed af alle slags, indfriet. Og der må være et sted, hvor de fordømte kan opholde sig med deres skam, smerte og ulykke.

Efter at have overvejet alle disse muligheder er der intet fornuftigt menneske, der kan undslippe den konklusion, at et liv efter døden er højst acceptabelt for intellektet og fornuften, intet af det er ulogisk eller umuligt, og desuden, når en sand profet som Muhammad (Guds fred være med ham) har proklameret det som værende fakta, og vi kun kan få godt fra det, så ligger visdommens vej der, hvor man accepterer det og ikke forkaster det uden nogen tungtvejende grunde.