Hader Shia Profetens (fvmh&hf) Sahabier?

Shia Islams fjender påstår konstant, at shiamuslimer bærer et skjult had for Profetens følgesvende. Dette er en falsk anklage, som meget hurtigt kan afvises og ryddes af vejen. Shiamuslimer elsker Profetens følgesvende og anser dem for at være rollemodeller.

De følgesvende, som hjalp med at holde Islams budskab i live. De støttede Profeten, de forsvarede Profeten, de ofrede hele deres eksistens for Profetens (fvmh&hf). Allah swt roser disse følgesvende i Koranen:

“Muhammad, Guds sendebud, og dem som er med ham er hårde imod de vantro og barmhjertige iblandt dem selv. Du ser dem bukke og gå i prostation, søgende efter Guds nåde og tilfredshed. Deres tegn er “synlige” i deres ansigter fra effekten af prostration. Sådan er deres beskrivelse i toraen og biblen… Gud har lovet dem som tror og udføre retfærdige gerninger tilgivelse og en stor belønning” 48:29.

Imam Ali ibn Abi Talib  giver en interessant beskrivelse af disse følgesvende: “ Jeg har set Profetens sawa. følgesvende, men jeg har ikke set nogen ligende. De startede deres dag med tørt hår og støv i deres ansigter og brugte deres nætter i prostration og bøn. Nogle gange puttede de deres pander i jorden og nogle gange deres kinder […] Imellem deres øjne var der et tykt lag af hud [som følge af de mange bønner], som knæene på en ged”.

Nahjul-Balagha khutba 97.

Imam Sajjad  beder for disse følgesvende:

”Og for Profetens følgesvende specielt dem, som udførte deres job korrekt som følgesvende og bestod testen i at hjælpe ham, besvarede hans kald, da de hørte hans argumenter, separerede sig fra deres koner og børn for at manifestere hans ord, kæmpede imod deres fædre og sønner for at styrke hans Profetskab,  igennem ham opnåede sejr, dem som var svøbt i kærlighed til ham […]

Dem, som blev efterladt af deres stammer, da de valgte at gribe fast i hans håndgreb og benægtede deres stammefolk, når de hvilede i skyggen af hans slægtskab, glem ikke, o Gud, hvad de efterlod for dig, og gør dem tilfredse med din tilfredshed, for skabningernes skyld red de til dig, imens de var med dit sendebud, al pris tilkommer dig. Vis dem taknemmelighed for at efterlade deres folk for dig og for at forlade gode levevilkår for et trangt et.”

Disse beskrivelser er åbenlyst nok ikke sande for enhver muslim, der levede i Profetens levetid. Derfor bliver vi nød til at definere ordet følgesvend. Sunnimuslimsk tro idebærer, at enhver, som så Profeten og døde som muslim, er en følgesvend, hvorimod shiamuslimernes definition mindre inkluderende; Grunden til, at  shiamuslimernes definition er mere udelukkende, er, at Koranen selv beskriver en gruppe af praktiserende muslimer, der levede med Profeten, negativt, og Koranen stempler disse som hyklere; nogle,  med mangel på tro og  spiritualitet, og dem, som er klar til at vende ryggen til deres religion, dem som er syndige, og dem som påstår, at de tror, imens troen ikke har indtrådt deres hjerter.

For at illustrere dette med et praktisk eksempel nævnes i denne sammenhæng  Malik Bin Nuwayrah, som  var en stor følgesvend af Profeten sawa. Han blev dræbt af en anden muslim, så han kunne overtage hans kone. Skal vi så rose både den dræbte og hans morder? Skal sådan en morder være værdig nok til at blive prist udelukkende p.ga han har set Profetens ansigt?

Shiamuslimernes tro er, at en følgesvend er retfærdig; at han handlede efter den islamiske lovgivning. Hvis en person levede i Profetens tid, og han ikke var retfærdig, bliver han ikke anset for at være en følgesvend i den form af, at man skal se op til ham, og at han kan være et forbillede.

Ud fra denne definition er  shiamuslimerne beundrere og følgere  af Profetens følgesvende. De roser dem og beder Allah swt om at belønne dem for deres kæmpe indsats. Der er dog en skarpere grænse for, hvem der en følgesvend; nemlig den, som følger den islamiske lovgivning. Hvem end, som falder i den kategori, bliver rost, den som ikke gør, bliver ikke rost for at være en følgesvend.

Og Allah swt ved bedst.