Imam Husseins (as) tale til Yazids hær
Imam Husseins (as) tale til Yazids hær
Efter at være blevet sikker på fjendens beslutning om at bekrige ham, bad Imam Hussein om at få sin hest, hvorefter han steg til den og henvendte sig til fjendens hær. Han nærmede sig dem og råbte til dem højlydt:
”O forsamling! Vær opmærksom på min tale og bliv ikke rastløse før jeg har prædiket for jer, som jeg anser det for min pligt over for jer. Og indtil jeg har forklaret jer, hvorfor jeg er kommet hidtil. Hvis I så accepterede min ræsonnement, troede på min tale, og var retfærdige over for jer selv og mig, da vil i pga. dette være lykkeligere, og da vil I heller ikke have en grund til at angribe mig. Hvis I derimod ikke bliver berørt af min tale, så beslut jer for at udføre jeres gerning og saml jeres tilhængere, og lad ikke jeres gerning være ukendt for jer, og lad det blive udført imod mig og reflekter ikke over det (længere). Allah er min hjælper og Han er de retfærdiges Beskytter.”
Da kvinderne i Imam Husseins lejr hørte ham sige disse ord, hævede de deres stemmer i gråd. Han sendte sin bror Al-Abbas og sin søn Ali Al-Akbar til kvinderne for at betrykke dem og sagde:
”Ak! De vil græde meget senere.”
Da gråden stoppede, forsatte Imam Hussein (as) sin tale:
”O folk! Allah skabte denne verden og gjorde det til et bopæl for ødelæggelse og flygtighed, den tager sine beboere fra et stadie til et andet. Den narrer de indbildske og forfører de ulykkelige. Lad ikke denne verden narre jer, da den er i stand til at knuse de drømme, som de, der stoler på den, har, og svigte de der er grådige efter dens rigdomme.
Jeg kan se, at I er fastbesluttet på at udføre en gerning, der vil bringe Allahs vrede over jer, og tvinge Ham til at vende blikket fra jer og sprede Sin hævn i mellem jer. Al hæder til vores Herre og elendighed til jer. I svor troskab (til Allah) og troede på Sendebudet Mohamad (sa), og dernæst samledes I imod hans afkom for at dræbe dem. Satan har taget overhånd over jer og forventer, at I glemmer Den Almægtiges påmindelser til jer. Må ulykke ramme jer og må jeres bestræbelser ende i tomhed.”