Imam Ali Al Sajjad

Den Sjette Ufejlbarlige
Den Bedste Tilbeder
Imam Ali Alsajjad (Fred være med ham)

Navn: Ali

Titel: Alsajjad, Zaynul-Abideen.

Agnomen: Abu Mohamad.

Faderens navn: Imam Hussein (as)

Moderens Navn: Shahr Bani, datter af Yazdegar III, konge af Persien.

Fødsel: I Medina, søndag d. 15. Jumadi '1-ula, år 36 E.H.

Dødsinfo: Døde i en alder af 58 i Medina; forgiftet af al-Walid søn af Abdi1-Malik søn af Marwan d. 25. Muharram, år 95 E.H. og er begravet i Jannatul-Baqi i Medina.

Fødsel og opvækst

Den hellige Imam Ali Alsajjad (as), er den fjerde Imam. Hans epitet var Abu Mohamad og havde den populære titel ”Zaynul-Abideen”. Moderen til denne hellige Imam, var den royale personlighed Shahr Banu, datteren af kong Yazdegard, den sidste før-Islamiske persiske hersker.

Imam Alsajjad (as) tilbragte to år i skødet på sin bedstefader Imam Ali (as), og derefter nød tolv år af sit liv i Imam Hassan (as), hans onkels tilstedeværelse.

Begivenhederne i Karbala

I året 61 E.H., var han tilstede i Karbala, i den grusomme tid, hvor hans fader, onkler, fætre og venner blev grueligt massakreret; hvor han derefter led under et hjerteløst fangenskab og fængsling, ved Yazeeds djævelske kræfter.

Da Imam Hussein (as) for sidste gang tog til hans families lejr, for at byde dem farvel, var Alsajjad (as) i sin sygeseng; dette var grunden til, at han ikke blev massakreret i Karbala. Imam Hussein (as) kunne dog kun give en lille tale til de fængslede medlemmer i lejren, inden han videregav lederskabet til sin syge søn Alsajjad (as).

Den bedste tilbeder

Den hellige Imam Alsajjad levede i omkring 34 år efter sin faders martyrdom, hvor han tilbragte resten af livet i ydmyg bøn til Allah (swt) og mindet om sin faders martyrdom.

Det er for denne ydmyge bøn til Allah (swt), som gjorde, at han blev kendt, som værende ”Alsajjad” (dvs. én, der lægger sig på jorden med hovedet nedad/knæleren).

Denne hellige Imams viden og gudfrygtighed, var uden lige. Az-Zuhri, al-Waqidi og Ibn Uyaynah erkendte, at der ikke var nogen i lighed, med Alsajjads (as) gudfrygtighed og religiøsitet. Han påmindedes Allah (swt) i sådan en strækning, at da han udførte den rituelle afvaskning, så man hans ansigt skifte farve til bleghed, og da han skulle bede, så man ham ryste over hele kroppen. Da han blev spurgt, sagde han:

”Ved I ikke hvem jeg står overfor i bøn, og med hvem jeg kommunikerer?”

Selv på den grusomme Ashura-dag, da Yazeeds hær massakrerede hans fader, slægtninge og venner, og satte ild til lejren; var han optaget af sin bøn til Herren.

Da Yazeeds forfærdende hær havde taget kvinderne og børnene som fanger, mens de sad i lænker på kamelernes bare rygge; var den hellige Imam sat i tunge lænker, med jernringe rundt omkring halsen og om anklerne, og var tvunget til at gå barfodet fra Karbalas tornede sletter til Kufa, og fra Kufa til Damaskus; selv under disse omstændigheder, var Imamen fast optaget af sine bønner til Herren.

Hans velgørenhed var fordringsløs og skjult. Efter hans død, sagde folket, at velgørenheden sluttede med denne Imams død. Ligesom sin bedstefader Ali (as), plejede han at bære brød- og mel poser til de fattige og mest trængende familier i Medina; han vedligeholdte hundredvis af fattige familier i byen.

Den hellige Imam, var også gæstfri mod sine fjender, da han gang på gang forkyndte islam for dem og ledte dem på rette vej.

Et liv i forfølgelse

Imam Alsajjad (as) og hans familie, gennemgik frygtelige og farlige tider, hvor voldshandlinger og rædselsgerninger regnede ned over dem, i tiderne, hvor tyrannerne herskede. Der var plyndring, røverier og mord overalt.

Den hjerteløse tyran al-Hajjaj søn af Yusuf Athagafi truede alle, der proklamerede deres loyalitet til Ahlulbayt (as); og de, der blev fanget, led under en brutal død. Den hellige Imams bevægelse var stærkt begrænset, og hans møde med mennesker, blev fuldstændig forbudt. Spioner blev ansat, for at spore Ahlulbayts (as) tilhængere. Praktisk set, var alle huse gennemsøgt og familier grundigt undersøgt.

Imam Alsajjad (as), kunne ikke bede sine bønner i fred, ej heller kunne han holde nogen foredrag. De, der blev valgt som Ledere af Allah (swt) på denne jord, adopterede en tredje kurs, som viste sig, at være meget gavnlig for tilhængerne. Dette, var ved, at samle daglige bønfaldelser, så man kunne få tilgang til Allah (swt).

Den uvurderlige samling, af hans redigerede bønner, er kendt som as-Sahifah as-Sajjddiyyah; også kendt, som Zabur Âl-Mohammad (Profetslægtens Salmer). Samlingen, er en uvurderlig skat, vidunderlige, effektive bønner til Den Almægtige Herre i et uforligneligt skønt sprog. Gennem disse bønner, kunne Imamen vejlede sine tilhængere, under hans afsondrethed.

Død og begravelse

D. 25. Muharram, år 95 E.H., da han var i Medina, beordrede al-Walid søn af Abdil-Malik søn af Marwan, at Imam Alsajjad (as) skulle forgiftes. Begravelsesceremonien blev udført af hans søn Imam Mohmmad Albaqir (Den Femte Imam (as)); hans lig blev lagt til hvile i Jannatul-Baqi i Medina.

Forrettelser fra Imam Alsajjad (as)

Imam Alsajjad (as) forrettede følgende:

”Afhold dig fra at lyve, om det så var små eller store (løgne), i seriøsitet eller ment som spøg. For, når man først begynder med at lyve ved ubetydelige sager, vil man have dristigheden til at lyve ved betydelige sager.”

”En mand behøver ikke at frygte Herren; kun ved sine syndige handlinger, og kun sætte forhåbningerne hos Allah.”

”Når man ikke har kendskab til noget, så bør man ikke føle skam, ved at lære omkring det.”

”Tålmodigheden er en del af troen, som hovedet er en del af kroppen; den, som ikke har tålmodighed, mangler troen.”