Imam ِAli Alhadi

Den Tolvte Ufejlbarlige
Retlederen
Imam ِAli Alhadi (Fred være med ham)

Navn: Ali

Titel: Alhadi eller al-Naqi

Epitet: Abu Alhassan

Faderens navn: Mohamad Aljawad (at-Taqi)

Moderens navn: Sumanah

Fødsel: I Suryah (i Medinas omegn); fredag d. 2. Rajab året 212 E.H.

Dødsinfo: Døde som 42-årig i Samarra; mandag d. 26. Jumada ’th-thaniyah året 254 E.H.; forgiftet af al-Mutazz, den Abbasidiske kalif, og er begravet I Samarra nord for Bagdad (Irak).

Forfølgelse og Undertrykkelse

Den tiende hellige Imam, som sin fader, var også ophøjet i sin rank som Imam i sin tidlige barndomsalder. Han var seks år gammel, da hans fader Imam Mohamad Aljawad (as) døde. Efter al-Mamuns død, overtog al-Mutasim ham, og blev derefter efterfulgt af kaliffen al-Wathiq. I al-Wathiqs første fem år i riget, levede Imam Ali Alhadi (as) fredeligt. Al-Mutawakkil var for optaget i sine statslige affærer, og på baggrund af dette, fik han ikke tid til at forfølge Imamen og hans tilhængere i fire år. Men så snart, han var fri fra de statslige affærer, begyndte han at forulempe Imam Ali Alhadi (as). Den hellige Imam (as), hengav sig med at bære det hellige budskab til folket i Medina, og fortjente derved menneskenes tro og troskab, og hans erkendelse i den mægtige viden og egenskaber. Imamens renommé vækkede al-Mutawakkils misundelighed og had til live.

Medinas guvernør, skrev til al-Mutawakkil, at Imam Ali al-Hadi (as) prøver på, at manøvrere et kup imod regeringen, og en skare af shiamuslimer afgav deres troskab i hans støtte. Skønt al-Mutawakkil var rasende over denne nyhed, foretrak han stadig de diplomatiske evner, om ikke at arrestere Imamen. Under sløret, om at foregive respekt og kærlighed overfor Imamen, planlagde han at sætte ham i livstidsarrest, efter at have inviteret ham til sit palads.

Inden arresten, i en serie af harmoniudveksling med Imam Ali Alhadi (as), erklærede han, at han var overbevist om alle Imamens krav, og var villig til at føre dem ud i livet. Han skrev til Imamen, at efter at have tilegnet sig kendskab til Imamen og hans mægtige personlighed, hans mageløse viden og suveræne evner, ventede han i utålmodighed på den ære, at møde Imamen, og på den mest hjertelige måde, inviterede han ham til Samarra. Endskønt, var Imamen klar over al-Mutawakkils svigefulde og forræderiske intentioner, forventede han den dødbringende konsekvens, om at benægte tilbuddet, og var nødtvunget til at efterlade Medina. Men da Imam Ali Alhadi (as) nåede frem til Samarra, og da al-Mutawakkil var informeret om dette, tog han stærk notits af Imamens ankomst. Da det blev spurgt, om hvor Imamen skulle opholde sig, beordrede al-Mutawakkil, at han skulle vises hen til en kro, hvor han kunne være sammen med tiggerne, de nødlidende og de hjemløse folk.

Al-Mutawakkil, som var en dødelig fjende overfor Ahlulbayt (as), fjernede Imamen fra kroen og overdragede ham til Zurafahs forvaring, et yderst koldhjertet umenneske. Men ved Allahs (swt) bevågenhed, skiftede hans fjendtlige indstilling overfor Imamen, til kærlighed og hengivenhed til Imam Ali Alhadi (as). Da al-Mutawakkil opdagede dette, skiftede han Zurafah ud med en anden grusom person, kaldet Said. Imam Ali Alhadi (as) forblev under hans strikse årvågenhed i flere år, hvor han blev bebyrdedet med grænseløs tortur. Men selv under disse elendige forhold, bevarede Imamen stadigvæk sin tilbedelse til Allah (swt) og hengivenheden til Ham. Vagten, der vågede over Imam Ali Alhadi (as), kommenterede, at Imamen forekom som en engel i menneskelige klæder.

Da Fath søn af Khaqan, blev al-Mutawakkils rådgiver, kunne han (siden han var shiamuslim) ikke klare at se Imamen i fangenskab. Han bestræbte sig for, at lade Imamen blive sat fri, og at der bliver tilrettelagt ham et behageligt opholdssted, som var personligt købt af rådgiveren i Samarra.

Til stadighed, havde al-Mutawakkil det vanskeligt med at afholde sig fra den fjerne indstilling, han ejede overfor Imam Ali Alhadi (as); ved dette henseende, udnævnte han nogle spioner, så de kunne overvåge Imam Ali Alhadi (as) og hans kontakter. Men, gennem alle disse forsøg, i håbet om at skabe og fremstille fabrikationer, for at bevise, at Imam Ali Alhadi (as) havde dannet en organisation, der gik imod al-Mutawakkil; men dette blev ikke realiseret.

Imamen og de vilde dyr

I al-Mutawakkils tid, var der en kvinde, der hed Zaynab, som påstod, at hun var en efterkommer af Imam Hussein (as). Al-Mutawakkil tilstræbte sig bekræftelsen af Zaynabs påstand fra Imam Ali Alhadi (as), og sagde:

”Det er blevet forbudt for de vilde dyr, at spise af Imam Husseins efterkommers kød, så lad os tage hende over til de vilde bæster, så vi kan teste hendes påstand.”

Da Zaynab hørte dette, begyndte hun at ryste over hele kroppen, og tilstod, at hun blot foregav det hele. Derefter beordrede al-Mutawakkil, at Imam Ali Alhadi (as) skulle blive smidt til de vilde dyr, så denne påstand kunne afprøves. Til hans vildeste overraskelse, så han, at dyrene kastede sig ned i jorden med hovedet nedad, da Imamen trådte ind til dem.

Da al-Mutawakkil blev ramt af en smertefuld og seriøs sygdom, erklærede hans læger, at lidelsen er uhelbredelig. Da Imam Ali Alhadi (as) tilnærmede sig med en afhjælpningsforanstaltning, foreskrev han en anvendelsesform, som resulterede i spontan helbredelse.

Da al-Mutawakkil blev informeret, at Imam Ali Alhadi (as) forberedte sig på et oprør imod ham, beordrede han en løsgørelse af hæren, og igangsatte et angreb imod Imam Ali Alhadis (as) opholdssted. Da soldaterne indtrådte hans hus, bevidnede de, at Imamen blot sad og reciterede i den hellige Koran på en måtte.

Døden

Ikke blot al-Mutawakkil, men også hans efterkommers had og modstand imod Imam Ali Alhadi (as) var heftig og intens. Efter al-Mutawakkil, overtog al-Mustansir, al-Mustaim og al-Mutazzs selv samme hadske overfald imod Imam Ali Alhadis (as) familie.

Al-Mutazz, som gjorde sig en klar forståelse af folkets ukontrollerbare og intense hengivenhed til Imam Ali Alhadi (as), beordrede han slutteligt, at Imamen skulle snigmyrdes. Al-Mutazz forgiftede ham gennem en ambassadør, som resulterede i Imamens martyrdom indenfor få timer. Martyrdommen blev markeret d. 26. Jumada al-Thaniya året 256 E.H.

Imam Ali Alhadis (as) begravelsesceremoni, blev udført af Imam Hassan Alaskari (as), hans ærbare søn. Imam Ali Alhadi (as) døde som 42-årig. Hans Lederskabsperiode varede i 35 år. Han blev begravet i Samarra (Irak).

Forrettelser fra Imam Alhadi (as)

Imam Alhadi (as), sagde til al-Mutawakkil, den Abbasidiske Kalif:

”Forvent ikke ærlighed og rene intentioner fra nogen, der har lidt under din ondskabsfuldhed. Forvent ikke loyalitet fra de, som du har været illoyal overfor. Forvent ikke godhed fra de, som du har bedømt med ondsindethed; hans hjerte imod dig, er som dit hjerte imod ham.”