Islamisk Ordbog på dansk

A

’Abd - betyder slave eller tjener og bruges i mange drenge- og mandsnavne i den islamiske verden som f.eks. ’Abdallah, ’Abd al-Rahmân, ’Abd al-Rahîm og ’Abd al-Qâdir.

Ablaq - Et arabisk ord, der betyder ’’spraglet’’. Bruges i islamisk kunst og arkitektur for den kreative og udsmykkende brug af sten, marmor eller gips, hvor to modsatte farver bruges skiftevis.

Adab - Betegnelse for ’’belles lettres’’, dvs. regler for, hvorledes man bør opføre sig. Nogle almindelige omgangsformer:

1. Hilsner
2. Hilseformer, f.eks. håndtryk og kærlige klem
3. Den rette måde at bede om tilladelse til at gå ind i en andens hus
4. Den rette måde at sidde, gå og sove på.

'Adâlah – Retfærdighed.

’Adhâb - Straf. Koranen opstiller flere forskellige former for straf.

’Adhâb al-qabr - Straffen i graven. Efter muslimsk tradition forenes kroppen med sjælen efter begravelsen, hvorefter den afdøde bliver udspurgt af to engle, Munkar og Nakîr.

Adhan – Er det islamiske kald til bøn, reciteret af Mu´adhdin.

Adjal - Betegnelse for det tidspunkt, hvor den enkelte dør.

’Adn - Et eller flere navne i Koranen på Paradis.

A.H. - Forkortelse for Anno Hegirae. Den islamiske kronologi tager udgangspunkt i 622, det år hvor Muhammad udvandrede til Medina (se Hidjra). År 1 A.H. begynder det år, Muhammad ankom til Medina, og i bøger skrevet af muslimer er det almindeligt at angive tiden efter Hidjra-kronologien.

Ahad – Islamisk betyder dette ’’En, Alene, unik, ingen som Gud’’.

Ahkam – Bestemmelser fra Koranen og Sunnah.

Ahl al-bait / Ahlulbayt - ’’Husets Folk’’, i den islamiske overlevering, er det Muhammad (som er overhoved), ’Ali, Fatimah, Hassan og Hossayn, samt de 9 efterfølgende imamer. Termen benyttes i Koranen (Kapitel 33 Vers 33 (både Shi’â og Sunni bakker op om dette i deres bøger).

Ahl al-Kitâb - ’’Bogens Folk’’, Koranens betegnelse for jøder, kristne og zoroaster. De kaldes sådan, fordi de efter islamisk opfattelse har modtaget en guddommelig bog (arabisk:kitâb) fra den ene sande Gud Allâh.

Ajr – Belønning.

Akhirah eller Âkhira – Det evige liv efter døden / Det Hinsides.

Akhlâq – Udøvelsen af dyder.

Al-Hamdu li-llâh - ’’Priset være Gud’’ – et almindeligt udbrud blandt muslimer, der navnlig anvendes, når man bliver positivt overrasket eller ønsker at udtrykke glæde og taknemmelighed.

Allah eller Allâh – Det muslimske navn for Gud i det arabiske sprog. Dette begreb er singulært, det har intet flertal, ej heller associeret med maskulint, feminint eller intetkønspersonlighed.

Allâhs Sendebud - I den islamiske trosbekendelse Shahâda betegnes Muhammad som Allâhs Sendebud, Rasûl Allâh.

Allâhu Akbar - Betyder ’’Gud er større’’ og er et udtryk, der blandt andet indgår i kaldet til bøn. Udsagnet er også meget benyttet i det daglige sprog, hvor det ofte bruges, når der skal gives udtryk for forundring eller overraskelse.

Amanah – Tiltro.

Ameen – En bøn, der betyder ’’Oh Allah, accepter vor anråbelse’’.

al Amîn - Betyder ’’den troværdige’’ et navn profeten Muhammad var kendt under i sin ungdom.

Amîr - Arabisk betegnelse for en hersker eller en hærleder. Imam Ali (as) er den eneste Islams historie, der blev skænket denne titel af Profeten Muhammad (sa). Amîr al-mu´minîn, de troendes fyrste og undertiden også titlen amir al-umarâ´, hærledernes hærleder.

al-Andalus - De arabiske geografiske optegnelser for Den Iberiske Halvø, dvs. Spanien og Portugal. Al-Andalus var fra 711 og frem til 1492 en del af det arabisk-islamiske kalifat.

Ansar – Hjælpere eller støttere.

Apostel - Efter islamisk opfattelse har Allâh med mellemrum sendt apostle til menneskeheden med forskellige åbenbaringer. Koranen bruger flere forskellige betegnelser for apostle bl.a. nabi, hawârî, rasûl og mursal. Muhammad betegnes i den islamiske trosbekendelse som Allâhs sendebud – hans rasûl. Jesus betragtes på linie med bl.a. Abraham, Noah, Moses og Johannes Døberen.

’Aqîda - Troslære.

Al-Aqsâ - En stor moske opført i al-Quds/’’Jerusalem’’ på det gamle tempelområde. Moskeen er opført i slutningen af det 7. århundrede og betragtes som en af den islamiske verdens vigtigste moskeer.

Arabisk - Et semitisk sprog og det sprog Koranen er åbenbaret på.

Al-A’râf - I Koranen betegnelsen på et sted mellem paradis og helvede.
’Arafa/’Arafât En lokalitet, hvor muslimske pilgrimme under pilgrimsfærden opholder sig på den 9. Dhû al-Hidjdja, og dér afholder middagsbønnen og eftermiddagsbønnen.

Arkân al-Islâm - Arabisk for Islams fem søjler.

(as) – ’Alayhi al-Salaam: Fred være med ham.

Assalâmu ’Alaykom – Fred være med dig/jer.

Ashâb/Sâhib - Betyder ven eller fælle.

’Ashûrâ - Egentlig ’’den tiende’’, en betegnelse der referer til den 10. Muharram, den første måned i den islamiske måneår. ’Ashûrâ er betegnelsen på den dag, hvor Shi’â-muslimerne ved afholdelse af forskellige ceremonier mindes drabet på den tredje Imam Hossayn – ’Alis og Fâtimas søn, der den 10. Muharram blev dræbt af den Sunni-muslimske Kalif Yazid ved Kerbalah i Irak.

Astaghfirullâh – Et islamisk udtryk, som betyder ‘’Jeg søger tilgivelse hos Allâh’’.

A’ûdhu’Billâh – Jeg søger tilflugt hos Allâh.

Awliya´ - Venner, beskyttere, hjælpere.

’Awrah – En del af kroppen, som bør dækkes foran alle, med undtagelse til ægtefællen.

Aya - flertal âyât, betegnelse for et vers i Koranen.

Ayatollah - Betegnelsen for de højest uddannede Shi’â-muslimske retslærde.

Azrâ´îl - Koranens navn på dødsengelen.

 

B

Bâb - Betyder port eller dør.

Bait al-Harâm - ’’Det Hellige Hus’’, muslimernes betegnelse for moskeen i Mekka i hvis gård Ka’baen ligger.

Bait al-Muqaddas - Betegnelse for Jerusalem. Betyder ’’Det hellige hus’’.

Barakah – Er et arabisk term, som betyder spirituel visdom og velsignelse fra Allâh.

Barzakh – Barriere, der deler mellem livet på jorden og livet i det hinsides. Denne barriere kan ikke krydses, bortset fra døden.

Bashîr - I Koranen bruges ordet om den, der bringer godt budskab.

Bay’ah – I islamisk terminologi, betyder ordet ’’det, at give troskabsløfte til en leder’’.

Bid'ah - I Islam, er Bid'ah en enhver form for innovation i de religiøse anliggender; som, at opfinde en ny måde at tilbede Allâh (swt) på, samt opfinde nye ritualer, som ikke har fundet sted i Ahlul Bayts (as) tid; endvidere, kan en innovation også være, at man fjerner noget fra Islam, som har været essentiel i Profetens (sa) levevis.

Bismillâh - Teknisk betegnelse for udsagnet ’’I Allâhs den nådiges den barmhjertiges navn’’. Mange muslimer indleder taler og breve med denne formel.

Burâq - Navnet på det dyr, hvorpå Muhammad gennemførte sin natlige færd til Jerusalem.

 

C

Chador - Persisk betegnelse for det klædningsstykke muslimske kvinder benytter, når de bevæger sig uden for hjemmet.

 

D

Dadjdjâl - I den islamiske tradition betegnelse på personer, der forsøger at vildlede de troende. Begrebet er identisk med den kristne traditions brug af Antikrist.
Dâ’î Propagandist – en der udspreder da’wa.

Dâr al-harb - I islamisk ret betegnelsen for de områder, der ikke er en del af dâr al-islâm.

Dâr al-islâm - I islamisk ret betegnelsen for de områder, hvor det islamiske retssystem al-sharîa danner udgangspunktet for opretholdelse af lov og orden. Det betyder i praksis, at et geografisk område udmærket kan være en del af dâr al-islâm, selvom flertallet af områdets indbyggere ikke er muslimer.

Da’wa - Betyder egentlig ’’et råb, et kald’’ nemlig om Guds hjælp. Er i dag en teknisk betegnelse for det oplysningsarbejde, forskellige muslimske organisationer gør for at udbrede kendskabet til Islâm.

Dhabh - Arabisk for slagtning, nemlig slagtning af dyr efter de anvisninger, islamisk ret foreskriver.

Dhanb - Koranens betegnelse for synd. En person der begår Dhanb, kaldes for Mudhneb.

Dhikr - Ihukommelse eller fremsigelse af bestemte former, der priser Allâh.

Dhimma - Beskyttelse. Islamisk ret giver kristne og jøder beskyttelse, fordi de er ahl al-kitâb (herunder, betegnes disse som Dhimmi). Dhimma giver kristne og jøder i det muslimske samfund ret til at opretholde egne religiøse og retslige traditioner uden indblanding fra det omgivende muslimske samfunds side. I islamisk ret er modydelsen for Dhimma og indre selvstyre betalingen af Djizya, en kopskat.

Dhulfiqar – Imam Ali (as)’s sværd. Dhulfiqar kan betyde: Den tveæggede eller nogle gange fortolket som ’’skarp forskel mellem sandt og falskt’’.

Dhul-Hijjah – Pilgrimsfærdens måned; den sidste måned i det muslimske år.

Dîn - I den islamiske tradition defineres Islâm som både Dîn og Mu’âmalât, dvs. både tro i ordets snævre betydning som troen på Gud men også som de handlinger, den troende forventes at efterleve i sit sociale samvær med andre.

Diya - Koranens betegnelse for blodpenge.

Djahannam - I Koranen betegnelse på helvede.

Djâhiliyya - I den islamiske overlevering betegnelse på tiden før Islâm – uvidenhedens tid eller barbariets tid.

Djanâba - I islamisk ret betegnelse for det at være religiøst uren, f.eks. efter samleje.

Al-Djanna - Betyder have og i Koranen betegnelsen på Paradiset.

Djihâd - Betyder anstrengelse.

Djinn - I Koranen betegnelse på dæmoner, der er skabt af ild. Djinn er både gode og onde.

Djizya - I islamisk ret betegnelsen på den skat kristne og jøder skal betale til det islamiske samfund for at opnå indre selvstyre, Dhimma.

Du’â - Teknisk term for frivillig bøn.

Dunya – I Islamisk terminologi, betyder ordet Dunya ’’denne verden’’ – med dets verdslige anliggender og ejendomme – i modsætning til andre spirituelle riger, eller det hinsides.

E

Eid – Eid er højtideligheden efter Ramadan, hvor muslimerne fejrer Ramadan-månedens faste. Her kan muslimerne udføre anbefalede handlinger, hvor det indebærer, at man forstærker familiebåndene, skaber kærlighed blandt hinanden, besøger de bortgående og udøver forskellige anråbelser til Gud, der ofte sker efter ritualiserede muslimske forskrifter.

F

Fadjr - Betyder morgengry.

Faqîh - Muslimsk retslærd, specialist i Fiqh.

Fard - Flertal farâ´id/furud. Udtrykker det der er pligt for en muslim efter islamisk ret og teologi.

Fasiq - er en arabisk term, der henviser til én der overtræder den islamiske lovgivning. Desuagtet, er det forbeholdt beskrivelsen af de personer, der åbenlyst er skyldige i overtrædelsen af den islamiske lovgivning og/eller én i vis moralske beskaffenhed forekommer korrupt.

Fatra - Betegnelsen på den periode, der adskiller to profeter sendt af Gud.

Fatwâ - Responsum eller udtalelse af en islamisk retslærd om et aktuelt spørgsmål.

Fidâ´î - En der ofrer sit liv.

Fiqh - Den islamiske retsvidenskab.

Firdaws - Et persisk ord for Edens Have eller Paradis.

Furqân - Ordet betegner det, der adskiller det gode fra det onde.

G

Ghaiba eller Ghâ´ib - Det at være fraværende, okkultation.

Ghazw - En betegnelse for et pludseligt angreb mod en politisk fjende.

Ghîba – Bagtalelse.

Ghusl – Den store afvaskning. En formel afvaskning af hele kroppen.

H

Hadd - Ordet betyder grænse og i Koranen brugt for en række strafferetslige bestemmelser, det islamiske samfund bør eksekvere i forbindelse med hor, utugt, løgnagtig udbredelse af anklage for utroskab, frafald fra islam, tyveri og indtagelse af vin.

Hadîth/(flertal) Ahadîth - Udtalelse eller beretning fra Profeten (fvmh). Disse er hovedkilder til Islamisk lov.

Hadjdj - Pilgrimsfærden til Mekka.

Hâdjdjî - Betegnelse på en person, der har gennemført hadjdj, pilgrimsfærden til Mekka.

Hâfiz - Betegnelsen på en person, der kan Koranen udenad.

Halâl - er et arabisk ord, som betyder ’’tilladt’’. Det henviser til alt, som er tilladt under Islamisk lov.

Harâm - er et arabisk ord, som betyder ’’forbudt’’. Det henviser også til alt, som er forbudt under Islamisk lov.

Harb – Krig.

Hidjâb - Betyder ’’klæde’’ eller ’’skel’’ mellem to ting og er i Koranen og traditionerne betegnelse for det klædningsstykke muslimske kvinder bør dække sig med, når de bevæger sig rundt uden for hjemmet.

Hijrah – Profetens (fvmh) udvandring fra Mekka til Medinah. Det muslimske kalender påbegynder fra denne periode.

Hilâl - Teknisk betegnelse for nymåne. Det muslimske år er et måneår, og derfor har nymånens tilsynekomst altid været vigtig for den rigtige placering af bl.a. den fest, der afholdes efter fasten – den holdes nemlig, når nymånen kan ses efter Ramadanen.

Hira – Navnet på et område nær Mekka, hvor Profeten Mohammad (fvmh) brugte i ensomhed og tilbedelse. I Hira fik Profeten (fvmh) Den Hellige Korans første åbenbaring.

Hizbollah - Betyder Guds parti.

Hodjatol-Islâm - Betegnelsen for en lærd i den Shi’â-muslimske hierarki af retslærde. Han er placeret under en Ayatollâh.

Hour-ul-‘Ein – Paradisets fagre ægtefæller, som afventer de troende muslimer.

I

’Ibâdât - Teknisk betegnelse for de religiøse pligter, det er pålagt muslimen at efterfølge.

Iblîs - Koranens betegnelse for djævelen.

’Idda - Betyder ’’tal’’, en teknisk betegnelse på den periode en fraskilt kvinde skal vente, før hun kan gifte sig på ny.

Idhn - Tilladelse.

Idjmâ’ - Konsensus. Teknisk begreb i islamisk ret, hvor det udtrykker den overensstemmelse eller den enighed, de retslærde har i synet på et givet forhold.

Idjtihâd - Det at anstrenge sig. Begrebet har samme rod som djihâd og udtrykker den anstrengelse, de retslærde gør sig, når de forsøger at udvikle leveregler for den konkrete livsførelse, eller når de forholder sig analytisk til et abstrakt eller et teologisk spørgsmål. Også her anstrenger de sig for at konkretisere indeholder af Islâm. De retslærde, der udøver idjtihâd betegnes under ét som mudjtahidûn.

Iftâr - Betegnelsen på det måltid, der under Ramadanen afslutter den enkelte fastedag.

Ihrâm - Betegnelsen på den klædedragt pilgrimmene iklæder sig ved pilgrimsfærdens begyndelse.

Ihsân - Det at gøre godt eller at udøve en handling op den rette måde.

’Ilm - Viden. Bruges i den islamiske teologi om den religiøse viden.

Imân - Tro eller trosindhold. I islamisk teologi bruges to begreber til at forklare det forhold, at Islam af mange muslimer tolkes som et altomfattende livstolkningssystem: Islam er Imân (tro) og Mu’âmalât (handlinger).

Imâm – Leder.

Imâmah – Lederskab.

In Shâ´a Allâh - betyder ‘’om Allâh vil’’. Talemåden er meget udbredt i hele den islamiske verden. Alle aftaler indgås med ordet ’’om Allâh vil’’.

Iqâma - Det at stå, rejse sig. Teknisk term for en del af den liturgi, der fremsiges når bønnen skal afholdes. Medens Adhân lyder fra minareten, kundgøres Iqâma inde i moskéen.

’Ishâ - Navnet på den daglige tidebøn, der forrettes om natten.

Islâh - Ordet bruges i Koranen i betydningen ’’at arbejde, at virke for fred’’, ’’at opmuntre folk til enighed’’.

Islam - Ordet er arabisk og betyder fred, harmoni, hengivelse. Det oversættes i Vesten ofte med ’’underkastelse’’ – et ord, der på alle europæiske sprog har en negativ betydning.

’Isma - Betyder ufejlbarlighed (En person, der har ’Isma kaldes for Ma’soom).

Isnâd - Betegnelsen på den række af personer, der har overleveret en tradition, en Hadîth om Muhammads Sunna, hans sædvane.

Al-Isrâ - Betegnelse for Muhammads nattefærd fra Mekka til Jerusalem på al-Burâq.

Istinshâq - Teknisk betegnelse for det at suge vand gennem næsen. Betragtes som en del af den rituelle renselse (wudû´) før bøn (er ikke obligatorisk).

Ithnâ’ashariyya - Betyder ’’Tolverne’’, en betegnelse for Shi’â-muslimerne.

K

Ka’baen - En bygning beliggende i gåden på den store moske i Mekka.

Kafir - Er et arabisk ord, der betyder, en person der nægter sandheden. Den bliver brugt, til at beskrive en ikke-Muslim (ateist, vantro, ikke-troende) eller en person der frafalder Islâm. Der er stor debat mellem de muslimske lærde, om hvorvidt kristne og jøder også indgår under betegnelsen vantro/kufr.

Kalâm - Betegner i Islâm den skolastiske teologi. Skolastikere betegnes mutakallimûn. Kalâm betyder også ’’ord’’ eller ’’tale’’, og Koranen betragtes som Guds ord: Kalâm Allâh.

Khalifah – Efterfølger, arving, beskytter og forsørger.

Khalîl - Arabisk for ’’ven’’.

Khamr - I Koranen betegnelse for vin.

Khilafah – Indførelsen af en Khalifah.

Khitân - Arabisk for omskærelse

Khutba - Betegnelse på den tale hvormed imamerne i den islamiske verden indleder fredagsbønnen over middag, og hvor de gør deres synspunkter gældende om aktuelle emner. Khutba’en kan også rumme udlægninger af dele af Koranen eller kan behandle episoder i Islâms historie.

Kiswa - Et klæde, der dækker Ka’baen i Mekka.

Kitâb - Bog.

L

La’n – Forbandelse

M

Madhhab - Teknisk betegnelse på en islamisk retsskole.

Madjlis - Mødested eller forsamling.

Madjûs - Den islamiske traditions betegnelse for tilhængere af Zoroaster.

Madrasa - En uddannelsesinstitution, der gennem middelalderen ofte blev opført i tilknytning til en moske eller et palads.

Maghâzî - Et ord, der betegner ’’militære togter’’.

Al-Magrib - En arabisk betegnelse for det nordlige Afrika.

Mahr - Brudepris

Mahram – Er en person, som man ikke kan blive gift med. Dette term håndterer også sagen omkring Hijâb.

Makruh - I Islamisk terminologi er det en ildeset og anstødelig handling.

Mamlûk - Betyder ’’en der er ejet’’, en slave.

Mardji’ al-Taqlîd - I Shi’â-Islâm betegnelsen på det forbillede den enkelte Shi’â-muslim skal vælge blandt tidens ledende Shi’â-muslimske lærde.

Masdjid - Det sted hvor man forretter bøn – Moskéen.

Mashâ’Allâh – Hvad Allâh behager.

Al-Masîh - Koranens betegnelse for Messias.

Masnûn - Betegnelse på det, der hviler på profetens Sunna.

Matn - Teknisk term for indholdet af en tradition. Overleveringskæden kaldes Isnâd.

Mawla – Herre.

Minbar - En stol eller et sæde, hvorfra imamen om fredagen afholder sin Khutba.

Miswâk - Tandstik.

Mîthâq - I Koranen betegnelse på en pagt Gud indgår med mennesket.

Mîzân - En vægt, hvorpå menneskets handlinger skal vejes på dommens dag.

Mu´adhdin - Betegnelsen på den person, der tidligere kaldte til bøn fra minareterne.

Mubah - er et islamisk arabisk term, der betegner en handling, som hverken er forbudt eller anbefalet, men som er neutralt.

Mudjâhid - En der deltager i djihâd i betydningen kamp.

Mudjtâhid - Teknisk betegnelse for en retslærd, der besidder de uddannelsesmæssige kvalifikationer til at drive idjtihâd.

Munafiq - Er en arabisk term, der beskriver en religiøs vantro, der udadtil praktiserer Islâm, mens han/hun gemmer deres Kufr bag facaden.

Mu’min - Er en arabisk islamisk term der ofte bliver henvist i Koranen, som betyder ''troende'', og betegner en Muslim der har en fuldendt underkastelse til Allâhs vilje, og har den religiøse tro rodfæstet i hjertet.

Mursal - Betyder ’’en der er sendt’’.

Murtad/Irtidâd - er almindeligt defineret, som at afvise Islâm, i ord eller gerning af en person, der førhen var Muslim.

Musallâ - Betegnelse på et rum indrettet til bøn eller for det bedetæppe, hvor muslimen forretter sine tidebønner.

Mushrik - En der tilbeder flere guder.

Muslim - Er en tilhænger af Islam. Bogstavelig talt, betyder ordet ''en der underkaster sig [Allâh]"

Mustahab - som ordret betyder ’’anbefalet’’; et islamisk term der henviser til handlinger, hvis godkendelsesstatus i Islamisk lov, falder mellem Mubah og Wajib. At udføre Mustahab/anbefalelsesværdige handlinger giver store belønninger, skønt handlingens tilsidesættelse ikke resulterer i straf.

Mut’a - Tidsbegrænset ægteskab.

N

Nabî - Profet.

Nabîdh - Vin, dvs. gæret saft fra dadler, rosiner, honning eller hvede.

Nadhîr - En advarer.

Al-Nâr - Det arabiske ord for ild og i Koranen ofte benyttet om helvede.

Naseeha – Råd.

Nikâh - I islamisk ret betegnelsen for en ægteskabskontrakt

Niyya - Hensigt, intention. Betegnelsen for det løfte muslimen giver forud for bøn.

Noor – Lys.

Nubuwwah – Profetskab.

Q

Qadar - Skæbne eller mål.

Qâdî - En muslimsk dommer.

Qibla - Bederetning.

Qiyâm - Det at stå, teknisk betegnelse for en del af den daglige tidebøn.

Qiyâmah – Dommedag.

Qiyâs – Analogi – Fundament for lovlig argumentation og derved Fiqh.

Qurbân - Betegnelsen for enhver handling, der bringer en nærmere til Gud.

R

Rabb - Et meget benyttet ord i Koranen for Allâh.

Râfidî - I den islamiske middelalder Sunni-muslimernes betegnelse for Shi’â-muslimerne. Ordet betyder ’’forkaster’’ eller ’’afviser’’ og blev brugt, fordi Shi’â-muslimerne afviste de tre første kaliffers legitimitet.

Ra’i - Betyder ’’mening’’ eller ’’synspunkt’’.

Rak’a - Teknisk betegnelse for en sammenhængende del af den islamiske tidebøn.

Rasûl - Sendebud.

Ribâ - Åger.

Risâla - Budskab

S

Sabr – Tålmodighed.

Sadaqa - Et ord der ofte bruges i Koranen for almisse som synonym for Zakât.

Sahâba - Flertal af Sâhib, dvs. en af Muhammads fæller.

Sahîfa - Betyder ’’side’’ eller ’’papir’’.

Sahîh - Det sande.

Saif Allâh - Allâhs sværd

Salât - Koranens betegnelse for den muslimske tidebøn.

Sawm - Den tekniske betegnelse for den islamiske faste.

(saws) – Salla’Allahu ’Alayhi Wa Sallam – Må Allahs fred og velsignelser være over ham.

Sayyid/Sayyida – Efterkommere af Ahlul Bayt (as)

Shafâ’a - Koranens betegnelse for forbøn.

Shâh - Et persisk ord, der betyder konge.

Shahâda - Den islamiske trosbekendelse.

Shahîd - Arabisk for martyr.

Sharî’a - Det islamiske retssystem.

Sîra - Betegnelse for en profetbiografi, der skildrer Muhammads liv.

Subhân’Allâh – Er en arabisk frase, som betyder ’’Perfekt Hæder til Gud’’.

Sudjûd - Teknisk betegnelse for berøring af jorden med panden under bøn.

Sunna - Muhammads sædvane.

Sûra - Betegnelse for et kapitel i Koranen.

T

Tafsîr - Teknisk betegnelse for den litterære genre, hvor Koranen kommenteres og den betydning forklares.

Tahâra - Den tekniske betegnelse for rituel renhed.

Tahrîf - Det at korrumpere eller forfalske.

Takbîr - Det at udbryde Allâh er større (arabisk: allâhu akbar).

Talâq - Skilsmisse.

Tanzîl - Teknisk betegnelse for nedsendelsen af Koranen.

Taqiyya - Betyder ’’dissimulering’’.

Taqlîd - Betyder ’’det at efterligne’’.

Tawba - Det at angre.

Tawhîd - Det at bekende Guds enhed.

Thawâb – velsignelsesbelønning

U

Umm al-mu´minîn - Betyder ’’de troende moder’’ – en betegnelse der bruges for Profetens hustruer.

Umm al-Qurâ - Betyder ’’byernes moder’’, et alternativt navn for Mekka.

Al-Umma - Betegnelse for den islamiske samfund.

Usûl al-Dîn - Religionens Rødder.

W

Wajib/Fard - disse termer er synonymer, og de stammer begge fra det arabiske sprog, som betegner religiøse gerninger og (bogstavelig talt) betyder ’’obligatoriske handlinger’’.

Wali – Er et arabisk ord, der betyder beskytter eller værge.

Wali’Allah – Ordet betyder: Guds ven.

Waseelah eller Tawassul – er tæthed, eller måden hvorpå man nærmer sig noget. I Islamisk terminologi, er ordet bindende med ’’at nærme sig Allah’’, man bruger nogen/noget (ie. Waseelah) til at nærme sig Ham, denne proces kaldes Tawassul.

Wudû - Teknisk betegnelse for den rituelle afvaskning muslimen foretager før afholdelse af sin bøn.

Z

Zinâ´ - I Koranen betegnelsen for hor og utugt.

 

Tegn og forkortelser:

â: langt a
Â: langt A

î: langt i
Î: langt I

û: langt u
Û: langt u

’: ajn, arabisk bogstav/guttural lyd
´: hamsa, arabisk bogstav/stød.