Tawakkul

Den første egenskab vi vil gennemgå er en af de vigtigste egenskaber, nemlig tawakkul (meningsmæssigt oversat med tillid til Allāh ('aza wa jal)). I den Hellige Koran står der:

و على الله فليتوكل المتوكلون

Meningsmæssigt oversat med "Lad de tillidsfulde sætte deres lid til Gud!" (14:12)

Af koranverset lærer vi, at tillid til Allāh ('aza wa jal) er en vigtig faktor i vores tro og vores status som troende. Med "tillid" menes, der en komplet tillid, hvor Allāh ('aza wa jal) prioriteres fremfor alle andre. Men hvordan er tro og tillid relateret? Via komplet tillid til Allāh ('aza wa jal) implementerer og manifesterer den troende, at Allāh ('aza wa jal) er Den Almægtige, Herskeren over alt skabt. Han besidder al magt og Han er den eneste uafhængige essens, hvem alt afhænger.

Dette betyder ikke, at man ikke kan eller bør stole på troværdige mennesker, men der skelnes imellem komplet tillid og almen tillid som udvises imellem parter i dagligdagen. Vi er afhængige af tillid til hinanden for at få etableret et retfærdigt samfund til Imām al-Mahdi (ajjallāhu farajahu) og vi er afhængige af tillid og håb for at værdsætte og arbejde for familien og for fremtiden. Men forskellen mellem de to kan eksemplificeres ved følgende spørgsmål:

"Er min skæbne/lykke/liv/succes afhængig af Skaberen eller det skabte?"

Hvis man mod forventning tror/frygter, at skabninger kan påvirke ens succes, så påvirker det ens tawakkul, da det kun er Allāh ('aza wa jal) som tildeler og fratager succes. Det er ikke menneskers magt, der medbringer succes men Allāhs ('aza wa jal) velvilje over os, og Allāhs ('aza wa jal) belønning efter vi har arbejdet hårdt og stræbet for Hans sag.

الله غالب على أمره و لكن اكثر الناس لا يعلمون

Meningsmæssigt oversat med "Gud sejrer i sin sag. Men de fleste mennesker har ingen viden." (12:21)

En af definitionerne af tawakkul er, at man har tillid og komplet sikkerhed omkring, at den adspurgte med sikkerhed vil udføre eller fuldende ens ønske. Da vi ikke kan have sikkerhed omkring, at en afhængig og midlertidig skabning vil udføre den adspurgte handling, er Allāh ('aza wa jal) Den Eneste vi kan have komplet tillid til. Ingen begrænsninger påhviler Ham, hverken søvn, glemsomhed, død eller egne interesser. Han er hævet over alt og Hans løfte er altid sandt.

و ما لنا الا نتوكل على الله و قد هدانا سبلنا و لنصبرن على ما آذيتمونا و على الله فليتوكل المتوكلون

Meningsmæssig oversat med "Hvorfor skulle vi ikke sætte vor lid til Gud, når Han dog har ledt os ad vore veje? Vi vil udholde den fortræd, som I påfører os. Lad de tillidsfulde sætte deres lid til Gud!" (14:12)

Hvis man finder i sig selv, at man ikke har tawakkul eller at man prioriterer tillid til skabningerne over Skaberen, så kan man spørge sig selv om Allāh ('aza wa jal) har brudt sit løfte? Har Allāh ('aza wa jal) ændret sig? Siden Han velsignede os og gav os selv mere end vi efterspurgte? Har Han ikke holdt sit løfte om, at hvis vi husker Ham så husker Han os? At hvis vi er taknemmelige vil Han give os mere? At hvis vi spørger Ham så vil Han besvare?

Utallige af erfaringer viser, at afhængighed af menneskets kraft og magt medfører angst, frygt og i tilfælde depression. Tillid og afhængig af Allāh ('aza wa jal) derimod medfører indre ro og tilfredshed.

Blandt nogle har der udbredt sig en misforståelse af tawakkul, der medfører dovenskab og manglende ansvarsbevidsthed. Det er troen på, at tawakkul er Allāhs ('aza wa jal) velvilje over os uden at vi arbejder for det. At Allāh ('aza wa jal) skulle give uden at vi arbejder for det givende ønske. Det er Profeten (salla Llahu alayhi wa aleehi wa sallam) og Ahl al Bayt (alayhim as-salam) sædvane at være hårdt arbejdende, strukturede og målrettede. De spildte ikke deres tid, skylde ikke skylden på Allāh ('aza wa jal) eller ventede uansvarlige på Hans handlekraft. Vi er, igennem deres eksempel, opmuntret til at have disse karaktertræk og til at arbejde hårdt for vores ønsker. Vi bør ikke forlade vores hjem uden at låse døren, og forvente, at Allāh ('aza wa jal) forhindrer tyve i at indtræde. Vi bør ikke sløse hele eksamensperioden væk og så forvente, at Allāh ('aza wa jal) giver os succes i vores studier. Vi bør ikke forblive arbejdsløse og forvente, at Allāh ('aza wa jal) skænker en løn. Vi bør ikke omgive os med mennesker, der krænker os og vores værd, og forvente, at Allah hjælper os af med dem. Allāh ('aza wa jal) kan alt dette og Han er langt mere ophøjet end dette, men Han har på samme tid skabt et system som verden fungerer efter. Et system af årsag og effekt, hvor visse handlinger medfører andre. Det er ikke fjernt fra Allāh ('aza wa jal) at beskytte os og fjerne os fra situationer af ulykke vi har påført os selv, men tawakkul er ikke, at være ubetænksom og uansvarlig og så udspørge Allāh ('aza wa jal) når konsekvenserne rammer.

ذلك بان الله لم يك مغيراً نعمة أنعمها على قوم حتى يغيروا ما با نفسهم و ان الله سميع عليم

Meningsmæssig oversat med "For Gud ændrer ikke en nåde, som Han har vist et folk, førend de ændrer sig selv. Gud hører alt og ved alt." (8:53) og lignende "Gud ændrer ikke noget i folk, førend de ændrer, hvad der er i dem selv." (13:11)

Spørgsmålet om tawakkul kommer til udtryk i eksemplet ved følgende udsagn "hvis jeg arbejder hårdt så vil jeg via mit arbejde nå succes" eller "hvis jeg arbejder hårdt så vil der være en chef som vil give mig en mulighed" eller "hvis disse individer ikke kan lide mig, så vil de ødelægger alle mine chancer" imod "jeg arbejder hårdt og beder om Allāhs ('aza wa jal) velvilje over mig og derved at opnå succes". Trods det kan virke som små forskelle så er intentionen og måden, hvorpå vi anskuer magt altafgørende. Det er dog menneskeligt, at ens intentioner skifter og varierer, derved også i tilfælde kommer til at tillægge mennesker magt, men den reflekterende vil opdage det og ændrer intentionerne og indstillingerne. Den reflekterende vil opdage sødmen ved at have tawakkul fremfor at tilskrive mennesket magt, der medbringer stress og angst.

Allāh ('aza wa jal) vil tildele os nåde og værne om os trods vi til tider ikke har tawakkul, da det er en del af Hans nåde og storhed. Derfor vi beder Ham om at velsigne os og beskytte os pga. Hans storhed og ikke pga. vores handlinger og tilstand. At havde tillid til Hans velvilje og løfte, imens og efter vi har arbejdet hårdt for en sag, er respekt for det system Allāh ('aza wa jal) har tildelt livet på jorden. Hvis man ikke finder tawakkul i sig selv, bør man reflektere over Allāhs ('aza wa jal) storhed og magt, og hvordan vi kan planlægge men uden Allāhs ('aza wa jal) velvilje vil vi ikke opnå succes. Al pris tilkommer alene Skaberen, hvem al magt besidder og hvem der skænker succes til hvem Han vil.