Akhlaq

Introduktion til akhlaq
I denne introduktion vil vi studere emner relateret til akhlaq. Det velkendte begreb har sin rod i det arabiske ord "khalq", som betyder "at skabe" eller "skabning". Begrebet er blevet brugt flere gange i koranen, herunder de mest kendte former udledt af roden kha-la-qa (خلق): al-khallāq og al-khāliq. Begreberne er begge Allāhs ('aza wa jal) navne, hvor førstnævnte betyder "Den Alt-Skabende" og det sidstnævnte begreb betyder "Skaberen". Et andet begreb som har samme rod er khulq, hvilket er entalsformen for akhlaq. For at forstå akhlaq, herunder khulq, bør vi først forstå begrebet khalq.

Khalq betyder som nævnt "at skabe" eller skabning. Vi så eksemplificeret ved Allāhs ('aza wa jal) navne, hvordan roden kunne bruges til at beskrive begrebet "at skabe", og med følgende koranvers bliver det tydeligt hvordan begrebet også kan bruges om "skabning". Allāh ('aza wa jal) udtrykker i Den Hellige Koran, at:

لقد خلقنا الانسان فى احسن تقوي
Meningsmæssig oversættelse: "Mennesket har vi skabt i den smukkeste form" (koranvers 95:4).

Via koranverset lærer vi, at mennesket er blevet givet den bedste form. Med "den bedste form" menes der, den bedste form i henhold til vores mål og formål med vores skabelse. Vi kan ikke sammenligne skabninger og deres tilsvarende former, da Allāh ('aza wa jal) med Sin visdom har skabt alle i deres bedste former. Vores mål med livet er at opnå optimal nærhed til Allāh ('aza wa jal), og til at opnå dette mål, har Allāh ('aza wa jal) skabt os i den bedste form. At opnå nærhed til Allāh ('aza wa jal) (qurb-i Llāhi) er unik for vores skabelse, og i udtrykket "den bedste form" ligger der, at vi er blevet givet den bedste måde og de bedste midler til at opnå vores mål. Vi er blevet skænket en sjæl, der ikke besidder begrænsning af optag af indsigt og forbedring af karaktertræk. Vi er blevet givet ubegrænset mulighed for opnåelse af nærhed til Allāh ('aza wa jal), men også mulighed for at bevæge os væk fra Ham.

Afhængigt af vores indsats, kan vi nå tættere Allāh ('aza wa jal) og højere end englene og lavere og længere væk fra Allāh ('aza wa jal) end dyrene. Englene tilbeder Allāh ('aza wa jal) grundet befaling, og er ikke tæt på Allāh ('aza wa jal) grundet fri vilje, lig dyrene der er underlagt dyriske drifter og instinkter. Fælles for dem begge er, at de ikke har fri vilje, hvilket mennesket er givet. Med vores fri vilje kan vi opnå disse stadier.

Khulq
Hvor khalq er vores ydre form, vores ydre karaktertræk såsom højde, øjenfarve, fysiske styrke mm. er khulq vores indre form og indre karaktertræk. Forholdet mellem khalq og khulq bliver eksemplificeret igennem bønnen vi læser hver gang vi ser os selv i spejlet:

اللهم حسن خلقى كما حسنت خلقى
Meningsmæssigt oversat til: "O Gud, som Du har skænket mig et godt (smukt) ydre, gør også mit ydre godt (smukt)".

Vores khalq og vores khulq er adskilt og ikke en komplet afspejling af hinanden. Nogle indre karaktertræk afspejles i vores ydre, men andre kan forblive skjult hele vores liv. Vores indre er langt større og mere omfattende end vi kan forestille os. Imām 'Ali (alayhi salam) har sagt i et digt:

اتزعم انك جسم صغير
و فيك انطوى العالم الاكبر
Meningsmæssigt oversat med følgende: "Hvorfor betragter du dig selv som en ubetydelig masse, når hele universitet er gemt indeni dig?"

Fortolkere af digtet har forklaret, at vi taler om to univers: det største og det mindre. Det mindre værende det der omgiver os og det største værende det der er indeni os. Universet indeni os indeholder mirakler og nådegaver usammenlignelig med universet omkring os trods dets storhed.

"Vi tilbød himlene, jorden og bjergene at forvalte det betroede gods; men de nægtede at tage byrden på sig og veg ængsteligt tilbage for den. Men mennesket tog den på sig" (Koranvers 33:72).

Khulq er vores indre karaktertræk, som vi har adopteret og udviklet igennem tid. Trods nogle af vores indre karaktertræk kommer til udtryk i vores ydre handlinger, så vil de fleste karaktertræk være skjult for andre. Det er en nåde fra Allāh ('aza wa jal) at Han har skjult vores indre tilstand, mens vi har mulighed for at rette op på vores tilstand, modsat Regnskabets Time, at alle hemmelighederne vil blive offentlige.

يوم تبلى السّرائر
"På den dag, hvor hemmelighederne bliver prøvet" (Koranvers 86:9).

En person kan handle gavmildt men ikke nødvendigvis have gavmildhed som et karaktertræk. En velkendt metode til at ændre eller implementere nye karaktertræk er ved at udføre handlingerne relateret til dem ofte, også selvom ens indre strider imod. Hvis man for eksempel finder nærighed blandt sine indre karaktertræk, så bør man bestræbe sig efter konstant at udføre gavmilde handlinger, da, over tid, ens ydre handlinger vil påvirke ens indre.

Opsummering

Forholdet mellem khulq og khalq er et kompliceret forhold, hvor de er adskilt men alligvel kan påvirke hinanden. Ydre tilstande (khalq) kan påvirke indre (khulq), og ligeledes kan indre tilstande (khulq) komme til udtryk i vores ydre handlinger (khalq), men vores indre og ydre er ikke en og samme essens.

Akhlaq er flertalsform for khulq, og derved refererer til indre karaktertræk. Igennem denne serie vil vi se på nogle af de karaktertræk som er bestræbelsesværdige i søgen på Allāhs ('aza wa jal) nærhed. Der er flere forskellige metoder og måder hvorpå akhlaq er og bliver studeret, et skel er teoretisk akhlaq og praktisk akhlaq. Den mest velkendte metode i dag er et studie der indeholder begge, da den teoretiske del lærer os hvilke karaktertræk der er bestræbelsesværdige og hvilke der ikke er, og praktisk akhlaq lærer os hvordan disse implementeres. Det er et uhyr vigtigt emne at studere, da en af de de bedste måder at kalde til ens tro på, er igennem praktisering af den. Må Allāh ('aza wa jal) give os succes og evne til at fuldende dette.
 
Kilder til studiet af akhlaq

De primære kilder vi har i studiet af akhlaq er Koranen og Profetens (salla Llahu alayhi wa aleehi wa sallam) og Ahl al Bayts (alayhim as-salam) lære. Derudover har vi en række af bøger tilskrevet Ahl al Bayt (alayhim as-salam), som vil blive kommenteret på i et senere afsnit.

Isma'il ibn Mihran, ledsager af imamerne (alayhim as-salam) samlede værket Sifat al-Mu'minin wa al-fajir (Den retskafne og overtræderens (den uretfærdiges) karaktertræk). Der som titlen indikerer handler om karaktertræk, og underforstået hvilke, der er efterstræbelige og hvilke der ikke er. Den senere Ja'far ibn Ahmad al-Qummi forfattede værket al-Mani'at min Dukhul al-Jannah (forhindringer i bestræbelsen på at indtræde Paradiset), som omhandler akhlaq. Et tredje anbefalet værk er Abu Muhammad Hasan ibn Ali ibn Shu'bi Harranis værk Tuhaf al-Uqul som er en samling af ahadith omhandlende emnet. I samme genre er Khawaja Nasir al-Din al-Tusis værk akhlaq al-Nasirin (også kaldet Awsaf al-Ashraf), som er et beretningsværk om de nobles karaktertræk. Han er en yderst velkendt lærd, som også samlede værkerne Tahdhib al-ahkam og Istibar. En lignende bog om noble karaktertræk er Makarim al-akhlaq af Ali ibn Ahmad al-Kufi.

Trods de nævnte værker, er de mest velkendte og mest brugte Nahj al-Balāghah, som indeholder moralfortællinger af Imām 'Ali (alayhi salam), og Nahj al-Fasahah som er en samling af beretninger fra Profeten (salla Llahu alayhi wa aleehi wa sallam). I al-Sahifah al-Sajjadiyyah (Imām Sajjads (alayhi salam) dua samling) finder vi den smukke dua Makarim al-akhlaq. Det er en af de vigtigste bønner i bestræbelsen efter noble karaktertræk og hvis man ønsker at studere akhlaq. Bønnen gennemgår de ønskværdige noble karaktertræk, og ved regelmæssig recitation af den påmindes læseren om disse og psykologisk indstiller sig selv på at bestræbe dem. Det er en måde at bede Allāh ('aza wa jal) om assistance i søgen efter forbedring af ens indre tilstand.

Det kan ikke beskrives nok, hvor vigtig denne dua er, specielt for dem som ønsker at studere og ønsker at tilføje spiritualitet til deres tilstand. Den bør læses regelmæssigt, og hvis man ikke kan læse den hele hver dag så i det mindste bør vi bestræbe os efter at læse dele af den hver dag. Der er forskellige niveauer af viden, den laveste værende det stadie, hvor man optager og videregive en given tekst baseret viden. Det højere værende dyb indsigt og spirituel berigende af ens viden. Det kommer blandt andet af implementering af det man studerer, men også via spirituelle tilbedelseshandlinger såsom daglig koran, dua og ziyarat recitation, af udførelsen af natbønnen og valgfrie bønner. Trods disse handlinger ikke har en fysisk relation til ens studier, så viser erfaring og lærdes råd, at de er livsforandrende, hvis praktiseret. Med disse giver Allāh ('aza wa jal) en én indsigt uden lige, og tilføjer sødme til ens søgen på viden og praktisering af religionen.

I søgen på spiritualitet er der mange som ønsker anvisninger og bøger skrevet specielt om spiritualitet, uvidende om den spirituelle rigdom der allerede findes i vores bønner og beretninger.

و هب لى معالى الاحلاق، وا عصمنى من الفخر.
Meningsmæssigt oversat "Giv mig de mest noble (de højeste) karaktertræk, og frels mig fra hovmod". (Fra Dua Makarim al-Akhlaq).

Udover de mange ziyārat vi har, er ziyārat Jāmiah Kabeerah særlig vigtig. Det er en større sammenfattede ziyārat som man bør/kan læse ved besøg af alle imamerne (alayhim as-salam). Det er en misforstået kultur, at ziyārat kun kan læses ved besøg af graven, da det er en ophøjet og anbefalet måde at opretholde kontakt til imamerne (alayhim as-salam) på i ens hverdag. Denne ziyārat er speciel på mange punkter, særligt også fordi den er berettet af Imām Ali al-Naqi til Musa ibn Abdullah al-Nakh'i. Før recitationen af den bør man manifestere Allāhs ('aza wa jal) storhed 100 gange, men filosofien bag dette tilhører et andet emne.

Til dem som ikke kender denne ziyārat, vil jeg beskrive den som et kærlighedsbrev mellem den elskende og den elskede, hvor den elskedes karaktertræk manifesteres og ophøjes. I denne er der vigtige beskrivelser af de karaktertræk vi skal bestræbe os efter og derfor også en velbrugt kilde i studiet af akhlaq.

Der er mange vigtige værker og kilder til akhlaq, hvilket også manifesterer vigtigheden af studiet, men en anden vigtig kilde, hvis ikke den vigtigste, er vores bønner og ziyārat, som ved første øjekast måske ikke bliver betragtet som kilder til studiet men i høj grad er det, måde tekstmæssigt og spirituelt. Hvis jeg kan give et råd, som er blevet videregivet af mange, så er det at implementere rutiner og vaner hvor disse prioriteres, da de er essentielle for vores spirituelle udvikling og tilstand. Ved implementeringen af disse vil man efter ganske kort tid opleve store forandringer i ens indre og i ens liv, dernæst vil man opleve at selv ens studier, trods de ikke er relateret til akhlaq vil forbedre sig, og Allāh ('aza wa jal) vil skænke en dybere indsigt.