Imam Alsajjads (as) tale I Damaskus
Imam Alsajjads (as) tale I Damaskus
Uddrag fra Imam Ali Alsajjads (as) tale foran Yazid i hans palads i Damskus
”Vi er blevet givet 6 (særegenheder) og er blevet beæret med syv. Vi er blevet givet viden, tålmodighed, generøsitet, veltalenhed, mod og kærlighed i hjerterne hos de troende. Og vi er blevet beæret med, at den udvalgte Profet (Mohamad) er fra os, og fra os er den sandfærdige og fra os er den bevingede (Jaffar al-Tayar), og fra os er Allahs løve og løven af Hans Sendebud (Ali søn af Abi Talib), og fra os er denne nations (Profets) to børnebørn (Hassan og Hussein) og dens Mahdi.
O mennesker! Hvem end kender mig, så kender han mig, og til den, der ikke kender mig, så vil jeg fortælle ham om mine forfædre og min afstamning. Jeg er søn af Mekka og Mina. Jeg er søn af Zamzam og Safa. Jeg er søn af den, som bar den Sorte Sten med hans kappe. Jeg er søn af den bedste mand, der påklædte sig lændeklæder og tøj. Jeg er søn af den bedste mand, der gik med sandaler og (og som gik) barfodet. Jeg er søn af den bedste mand, der udførte Tawaff og Sa’y (pilgrims ritualer). Jeg er søn af den bedste mand, der udførte pilgrimsrejsen og besvarede (Allahs) kald. Jeg er søn af den, som red på al-Buraq og steg op til Himlen. Jeg er søn af den, som rejste fra den Forbudte Moské – i Mekka - til Al-Aqsa – i Jerusalem. Jeg er søn af den, som Gabriel nåede med til horisontens ende. Jeg er søn af den, som var to buelængder borte – fra Allah - eller mindre. Jeg er søn af den, som himlens engle sendte velsignelser over. Jeg er søn af den, som den Majestætiske sendte Sine åbenbaringer til.
Jeg er søn af den udvalgte Mohamad. Jeg er søn af Ali, den anerkendte. Jeg er søn af den, som kæmpede mod folket, indtil de sagde: ”Der er ingen anden Gud foruden Allah.” Jeg er søn af den, som kæmpede med Profeten med to sværd, stak med to spyd, udvandrede de to udvandringer, gav de to løfter, kæmpede i Badr og Hunayn og var ikke vantro for et eneste glimt. Jeg er søn af den, som er beskyttet af Gabriel og er støttet af Mikael.
Jeg er søn af den, som beskytter muslimernes kvinder, dræber overløberne, de illoyale og frafaldne, og som bekæmper sine fjender, de, der afskyr Ahlulbayt. Og (jeg er søn af) den første af de troende, der svarede og besvarede Allah og Hans Sendebud; den første af de første; udrydderen af polyteisme; en pil fra skydestederne af Allah mod hyklerne; visdommens tunge af de tilbedende; den støttende af Allahs religion; beskytteren af Allahs anliggende og beholderen af Allahs viden.
Han var generøs og ædelmodig, nobel, tilfreds og modig. Den, som ophørte de onde slægter. Han adskilte partierne, den mest beslutsomme af dem, og den mest ædle, den mest sikre i beslutsomheden, den mest dristige med tungen. Han var en modig løve, der malede dem i slagene, da sværdene og spyddene og pilene blandede sig, som mel males i sten. Løven af Hijaz og vædderen af Irak. Fra Mekka, fra Medina, fra Badr, fra Uhud, fra Shajar, udvandreren. Herren over araberne og slagenes løve. Arvtageren af de helligdomme.
Faderen til (Profetens) to børnebørn, Hassan og Hussein. Dette er min bedstefader, Ali søn af Abi Talib. Jeg er søn af Fatima al-Zahraa. Jeg er søn af fruen over alle kvinder. Jeg er søn af den rene (og) kyske. Jeg er søn af (hende der er) en del af Profeten. Jeg er søn af den, der er dækket med blod. Jeg er søn af ejeren af dette hoved, Karbalas ofring.” Imamen sagde disse ord, medens han pegede på Imam Husseins afskårne hoved.