Bani Umayyah dynastiet

Bani Umayyah dynastiet

Bani Umayyah har været Bani Hashims[1] ærkefjender siden den tid, det lykkedes Hashim, vor hellige Profets (sa) forfader, at landsforvise sin onde halvbroder Umayyah fra Mekka.

Bani Umayyah startede med at pine den hellige Profet (sa) omgående, da han begyndte med at sprede islam. Abu Sufyan var deres leder. Han ledte Badr- og Uhud-krigene mod muslimerne. I løbet af slaget Uhud hyrede hans hustru Hind en snigmorder til at dræbe Hamza, den hellige Profets (sa) onkel. Efter mordet, stedfæstede hun Hamzas krop, lemlæstede det og tyggede hans lever. Dette modbydelige pars børn var ikke selv mindre onde. Efter den hellige Profets (sa) død, prøvede Abu Sufyan at opnå magt ved at tilskynde Imam Ali (as) til at genvinde sin ret til kalifatet ved at udgyde blod. Imam Ali (as), der var klar over Abu Sufyans skjulte intention, afviste tilbudet.

Det var efterladt til Abo Bakr og Omar, som havde frataget Imam Ali (as) sin ret, at bane vejen for Bani Umayyah til magten. Omar udnævnte Yazid, søn af Abu Sufyan, som Palæstinas guvernør og senere Syriens guvernør. Da Yazid døde, blev Muawiyyah, hans yngre broder, herskeren over Syrien. Omar styrkede Bani Umayyahs fundament yderligere ved at lade det lykkes for Othman at blive Kalif. Othman sørgede for, at alle nøglestillingerne i det muslimske imperium var i Bani Umayyahs klans hænder. Bani Umayyah blev siden dette den ultimative styrke over alt i de muslimske lande, og de begyndte med at torturere og chikanere Imam Alis (as) familie og deres tilhængere, shiamuslimerne.

Bani Umayyah kongerne

1. Muawiyah søn af Abu Sufyan

Da Imam Ali (as) blev bedt af muslimer, i år 35 efter Hejrah, at blive kalif, var en af de ting, han gjorde, at bede Muawiyah om at opgive sin ledelse som guvernør af Syrien og give et regnskab for sine handlinger. Muawiyah ville ikke desto mindre have Kalifatet for sig selv, og han påstod, at han var en selvstændig autoritet og ikke under den muslimske statsforfatning.

Dette ledte til Seffin slaget, som endte med en utilfredssende slutning i år 37 efter Hejrah. Nogle af de faktorer, som ledte til Muawiyyahs succes i Syrien er som følgende:

• Hans begrundelse: hævne mordet Uthman, hvilket hans folk troede på.
• Kamelslaget, der blev ledet af Aisha.
• Den kompromisløse natur af Imam Alis tro.
• Imam Alis (as) morder, Abdul Rahman søn af Muljim.
• Den forræderiske og dristige natur af selve Muawiyyah.

Efter imam Alis (as) død, vendte Muawiyyah sin opmærksomhed til Imam Hassan (as). Netop som sin fader havde gjort, sendte Imam Hassan (as) et brev til Muawiyyah og fortalte ham, at alle de forbrydelser, han gjorde mod uskyldige muslimer, ikke var acceptable. Imam Hassan bad Kufas beboere om at stå med ham i et slag imod Muawiyyah.

Dog var Kufas befolkning enten blevet bestikket eller truet af Muawiyyah, og da de var omskiftelige folk, forlod de Imam Hassan (as). Ved forsamlingen i Nukhayla, var det kun 4000 mænd, der viste sig for at kæmpe, og Imam Hassan (as) blev tvunget til at vende tilbage til Kufa skuffet. For at frelse de få oprigtige muslimers liv, blev Imam Hassan (as) dermed nødt til at underskrive en overenskomst med Muawiyyah.

Muawiyyah klargjorde en morder til Imam Hassan (fvmh). Han lovede Ju’da datter af Ash’ath, der var Imam Hassans (as) hustru, 100.000 derhamer og sin søn Yazid i ægteskab, hvis hun forgiftede sin ægtefælle. Den forbandede kvinde gennemførte den onde opgave og imam Hassan (as) trak for sidste gang vejret den 7. safar i år 50 efter Hejrah.

2. Yazid søn af Muawiyyah

I år 60 efter Hejrah erklærede denne djævel sig selv som herskeren over alle muslimer. Yazid var en mand med ekstremt onde vaner. Han var en dranker, gambler, kvindejæger og morder. Han reagerede kun i tre år. I det første år dræbte han Imam Hussein (as) og hans tilhængere i Karbala, hvor han også tog Imam Husseins kvinder og børn som fangere. I løbet af hans andet år beordrede han sine soldater at betræde Medina og gør hvad end, det behagede dem. Som et resultat blev et tusinde mennesker dræbt, hvoriblandt dem var 700 nære ledsagere af den hellige Profet (sa). Desuden blev et tusinde kvinder overfaldet og tvunget til at overgive deres værdighed til Yazids mænd. I det tredje år opstillede Yazid kamp mod den hellige Kaaba i Mekka, da han ville ødelægge den med kæmpe katapulter.

Ikke nok med de forbrydelser Yazid begik i Karbala, Mekka og Medina, udnævnte han Ubaydullah søn af Ziyad som guvernør af Kufa med specifikke ordrer om at jagte og dræbe Imam Alis (as) tilhængere, shiamuslimerne. Ubaydullah gennemførte sin mesters ordrer ved at fængsle, landsforvise eller amputere shiamuslimernes lemmer. Yazids regering endte ved sin død i år 64 efter Hejrah. Før hans død udvalgte han sin søn Muawiyyah som sin arving.

3. Muawiyyah den Anden, Yazids søn

Muawiyyah den Anden var klar over den hellige Profets (sa) families rettigheder, og de forfærdelige forbrydelser, der var begået af hans egen fader og bedstefader. Derfor fortalte han Imam Ali Alsajjad (as), at han ville overføre autoriteten til ham. Hans moder afskyede hans beslutning så meget, at hun sagde til Muawiyyah:

”Gid jeg havde tabt dig ved en spontan abort og havde aldrig født dig.”

Til dette svarede han:

”Jeg ønsker ligeledes, dette havde været tilfældet, så jeg derved ikke ville have været i slægt med Yazid, Muawiyah og Abu Sufyan.”

På grund af hans afvisning af at fortsætte i sin forfædres sti, blev Muawiyyah snart forgiftet og døde blot fire måneder efter at have siddet på tronen.

4. Marwin søn af Hakam

I år 64 efter Hejrah, flyttede Umayyads fyrsteslægts kongerække fra Abu Sufyan til Marwan. Han reagerede i blot ni måneder, og i løbet af denne tid var han optaget i krig mod Abu Sufyans gruppe i den ene side og Abdullah søn af Zubayr i den anden side. Som følge heraf fik han ikke stor mulighed for at forfølge shiamuslimerne. Alligevel fortsatte han sin politik med at forbande Imam Ali (as) på moskeernes prædikestole. Han gav også ly til Imam Husseins (as) mordere, som nu blev jagtet efter Yazids død.

5. Abdul Malik søn af Marwan

Abdul Malik afløste sin fader i år 65 efter Hejrah, hvor han reagerede i 21 år. Han blev Syriens hersker, mens Abdullah søn af Zubayr overtog Arabien. De stod sammen om at dræbe de to folkegrupper, som havde rejst sig for at hævne Imam Husseins (as) morderer. De to angregrupper, ledet af shiamuslimer som Sulayman søn af Sard Khuzai’i blev dræbt af Abdul Malik, mens gruppen ledet af Mukhtar blev dræbt af Zubayrs søn. Det lykkedes til sidst for Abdul Malik at dræbe Zubayrs søn og få kontrol over hele det muslimske imperium.

En af de værste forbrydelser, han begik, var at vende sit blinde øje til sin guvernørs handlinger, Hajjaj søn af Yusuf. Hajjaj var den værste tyran i hele Bani Ummayyahs historie. Han var ansvarlig for drabet af 120.000 uskyldige mennesker. Han torturerede og dræbte sådanne betydningsfulde tilhængere af Imam Ali (as) som Qamber, Kumayl søn af Ziyad og Saeed søn af Jubayr. I løbet af denne tid var det mere sikkert for muslimerne at kalde dem selv for fjender af islam end at kalde sig for Imam Alis (as) shiamuslimer. Abdul Malik var så taknemmelig for Hajjajs handlinger, at han gav ham fuldt kontrol til at gøre, som han ville, over Irak og Arabien. Da Hajjaj døde, var der 50.000 mænd og 30.000 kvinder i hans fængsel.

6. Walid søn af Abdul Malik

I år 86 efter Hejrah afløste han sin fader Abdul Malik. Walid var en ond tyran og fortsatte til fordel for Hajjaj og gav ham fri tøjle. Han afskedigede den populære guvernør i Medina, Omar søn af Abdul Aziz, og satte Khalid søn af Abdullah i sit sted. Khalid var en vantro, hvis moder var en kristen. Denne mand byggede en kirke for sin moder bag den hellige Kaaba, og han lod de kristne have muslimske slaver.

7. Sulayman søn af Abdul Malik

Walid døde i år 96 efter Hejrah efter at have reageret i 10 år, og han blev afløst af sin broder Sulayman. Sulayman var en grovæder og han holdt af kvinder. Sulayman var en stærk jaloux mand, og han dræbte den store arabiske sejreherre, Musa søn af Nasir, som havde bragt Spanien og Portugal under muslimsk herredømme. Sulayman dræbte Musa fordi han havde sendt alt krigsbyttet til Walid (Sulaymans ældre broder) og ikke havde beholdt dem indtil Sulayman kom til tronen. Han dræbte også Waqtiba søn af Muslim, som havde erobret territorier fra Fars til Kina til den muslimske imperium. Hans grund for at have dræbt Waqtiba var, at manden havde tilskyndet Walid til at flytte Sulayman fra kronprinseembedet. Sulayman plejede at sende velsignelser over Muawiyyah og sige, at han aldrig havde hørt om en person, der var mere modig end ham, hvad angår ondskab, forbrydelser og undertrykkelse. Han kaldte Muawiyyah for ”Bani Ummayyahs sande sjæl”. Sulayman døde i år 99 efter Hejrah, efter at have reageret i to år og få måneder. Han blev afløst af Omar søn af Abdul Aziz.

8. Omar søn af Abdul Aziz

Efter at Sulayman søn af Abdul Maliks døde i år 99 efter Hejrah, blev Omar søn af Abdul Aziz afløseren. Han var den ene konge i sin fyrsteslægt, hvis handlinger var umagen værd.

En af Omar søn af Abdul Azizs største gerninger var, at han stoppede forbandelsen af Imam Ali (as) fra prædikestolene ved fredagsbønnen. Han blev opdraget med kærlighed og respekt for Ahlulbayt (as), som følge af hans indflydelsesrige barndomslærer. Han beordrede, at dette følgende vers skulle blive reciteret i stedet for de sædvanlige forbandelser:

”Sandelig, Allah påbyder (jer) retfærdighed og godhed og kærlighed som til slægtninge, og Han forbyder (jer) skændige tanker og synd og overtrædelse. Han formaner jer, for at I må tænke jer om.”[2]

Dette vers bliver reciteret af alle muslimerne ved deres fredagsbønner til den dag i dag. Omar søn af Abdul Azizs anden bemærkelsesværdi handling var, at han returnerede jorden, der kaldes Fadak, tilbage til en af Vor Frue Fatimas (as) efterkommere, som i denne tid var Imam Mohamad Albaqir (as). Denne jord blev bemægtiget af Abu Bakr efter den hellige Profets (sa) martyrdom.

Tjenesten, med hvilken Omar søn af Abdul Aziz belønnede Ahlulbayt (as) og shiamuslimerne, gjorde ham upopulær blandt selve Bani Umayyah, som førte til hans forgiftning den 25. Rajab år 101 efter Hejrah. Hans grav i Dayr Sam’aan bliver stadig besøgt i dag.

9. Yazid søn af Abdul Malik

Yazid var den næste konge, og han gjorde sit bedste fpr at omstyrte sin forgængers alle gode handlinger. Under sin regeringstid genopstod den gamle terror og den uretfærdige beskatning. Yazid generobrede også Fadak tilbage fra Ahlulbayt (as).

Som sin morfader, Yazid den første, holdt denne Yazid også af underholdning, druk og kvinder. Han reagerede i 4 år.

10. Hisham søn af Abdul Malik

Hisham kom til magten i en tid, hvor Bani Umayyahs forbrydelser til sidst forårsagede udbredt vrede. Hisham brød sig ikke om alle disse følelser, og i stedet for at forsøge at reformere sine forfædres onder, forøgede han folks ulykke. Hans politik mod shiamuslimerne var særlig hård. Han beordrede, at de skulle skille sig af med dem, deres blod skulle udgydes, og deres rettigheder skulle blive frataget dem.

I løbet af Hishams tid, blev der anført en revolution af Zayd søn af Imam Ali Alsajjad (as). 15.000 muslimer støttede ham, men de forlod ham, da kampen startede. Til sidst blev Zayd efterladt med 300 mænd og efter en tapper kamp, led han martyrdommen. Zayds lig blev dårligt behandlet af Hisham, som afviste at lade det blive begravet, og derfor blev det hængt i Kufa i mere end 3 år.

11. Walid søn af Abdul Malik

Hisham døde efter at have reageret i 19 år, hvorefter han blev afløst af Walid. Walid var en skamløs og tåbelig mand, og han var en tilhænger af et behageligt liv, der blev spildt på utroskab, vin og jagt. Han var den første hersker til at indføre professionelle sangere i sit hof.

Han er kendt for offentligt at have affyret pile mod den hellige Koran. Ved denne tid var Bani Umayyahs dage talt og stemmer af krænkelse mod disse ubrugelige herskere hørtes alle vegne.

For at øge dette, begyndte Bani Abbas[3] en kampagne til at vælte Bani Umayyah. Efter Walids død kom tre flere herskere tappert til magten, men de reagerede for en kort stund før solnedgangen på denne onde fyrsteslægt nogensinde. Disse herskere var:

12. Yazid søn af Walid (6 måneder)

13. Ibrahim bin Walid (4 måneder)

14. Marwan søn af Muhammad søn af Marwan (5 år og 10 måneder)