Sabt folket

Profeten Moses (as) lærte israelitterne (jøderne) at udnævne en særlig dag, specielt til tilbedelsen af Allah. På sådan en dag måtte ingen arbejde, og de skulle forlade deres fritidsinteresser. Oprindeligt var det om fredagen, men efter israelitternes anmodning blev det til lørdag. Denne dag, Sabbatten, blev en jødisk Helligdag, og om lørdagen plejede Profeten Moses (as) at henvende sig til en speciel menighed, og prædikede til dem.

I mange år, efter Profeten Moses (as), forblev Sabbatten iagttaget trofast som en religiøs dag. Men i Profeten Davids (as) tid overtrådte en gruppe israelitter, der boede i havnebyen Ela, den Guddommelige lov. Folket fra Ela var hovedsageligt fiskere, og de fiskede i havet hver dag - bortset fra om lørdagen. Allah afprøvede deres tro, ved at gøre det meget nemmere at fange fisk om lørdagen end i de øvrige dage.

Den Hellige Koran siger:

“Og spørg dem om byen, som lå ved havet, da de begik overtrædelser på Sabbatten, daderes fisk kom til dem på deres sabbatdag, svømmende synlige (nær overfladen). Men når de ikke holdt Sabbat, så kom de ikke til dem. Således prøvede Vi dem, fordi de var oprørske. Og, da et samfund blandt dem sagde (til et andet): Hvorfor formaner I et folk, som Allah vil tilintetgøre eller straffe med en streng straf? De svarede: Som undskyld overfor jeres Herre, og for at de må blive retfærdige.”[1]

Fiskerne blev fristet af det lette fangst om lørdagen, og lavede derfor en plan for at komme rundt om den Guddommelig begrænsning. De besluttede sig for at grave nogle grøfter og kanaler til at omdirigere fiskene. Om lørdagen blev kanalerne åbnet, og fisk kunne svømme ind i dem i store mængder. Om natten, før fiskene kunne nå at svømme tilbage til havet, blev kanalerne inddæmmet. Om søndagen kunne fiskerne nemt fange alle de fisk, der var blevet lokket i fælden.

De vise og fromme folk fra stammen, tilrådede de grådige fiskere til ikke at krænke Allahs befalinger. De anså det som deres pligt at vejlede de, som fejler, for ellers vil konsekvenserne også være deres skyld. Alligevel var fiskerne ulydige mod den Guddommelig befaling, endog pralede de af deres klogskab.

Til sidst blev de straffet af Allah, og deres ansigter blev forvandlet til dyreansigter. Efter tre dage og nætter var alle de syndige tilintetgjort.

Den Hellige Koran siger:

”Og I kender visselig dem blandt jer, som begik overtrædelserne på sabbatdagen. Da sagde Vi til dem: Bliv (som) foragtede aber. Således gjorde Vi dette til et advarende eksempel for dem, der var dengang, og for dem, som kom efter – og til en formaning for de gudfrygtige.”[2]