Imam Mohamad Aljawad

Den Elvte Ufejlbarlige
Den Generøse
Imam Mohamad Aljawad  (Fred være over ham)
Navn: Mohamad
Titel: Aljawad eller al-Taqi
Epitet: Abu Jaffar
Faderens navn: Imam Ali Alredha  
Moderens navn: Sabikah (eller Khayzuran).
Fødsel: I Medina, fredag d. 10 Rajab året 195 E.H.
Dødsinfo: Døde som 25-årig i al-Kazimiyyah, onsdag d. 29. Dhil-Qidah året 220 E.H.; forgiftet af al-Mutasim, den Abbasidiske kalif, og er begravet i al-Kazimiyyah (Bagdad).

Imam Mohamad Aljawad (as) er den niende Imam i den hellige række. Hans epitet var Abu Jaffar, og hans berømte titel var Aljawad og al-Taqi. Siden Imam Mohamad Aljawad (as), var navnkaldt Abu Jaffar, har historikerne nævnt Imam Mohamad Aljawad (as), som Abu Jaffar den Anden, da Imam Mohamad Albaqir (as) ligeledes hed Abu Jaffar.  

Barndom

Imam Mohamad Aljawad (as) voksede op hos sin hellige fader Imam Ali Alredha (as) i fire år. Under de magtfulde forhold, blev Imam Ali Alredha (as) nød til at migrere fra Medina til Khorasan (Iran), efterladende sin søn bag ham. Imam Ali Alredha (as) var fuldt bevidst med den regerende konges forræderiske personlighed, og ved dette henseende, bestemte han, at han ikke ville vende tilbage til Medina igen. Før sin afrejse fra Medina, erklærede han sin søn Mohamad Aljawad (as) som sin efterfølger, og skænkede ham al sin viden omkring den Guddommelige lære og spirituelle genialitet.  

Lederskabet

Imam Ali Alredha (as) blev forgiftet d. 17. Safar året 203 E.H., og fra selv samme dag, blev Imam Mohamad Aljawad (as) hvervet af Allah (swt), for at omfavne det hellige Lederskab. I en ung alder af otte, var der ingen diskussion om, at den unge Imam (as) nåede de mægtigste højder indenfor viden og praktiske præstationer. Der gik ikke lang tid, før han begyndte at debattere hans samtidslevende lærde, hvad angår Fiqh, Hadith og Tafsir emner, hvor han beskrev dem på detaljeret vis, men også for at tilskynde deres beundring og overlegenhed. Fra den dag, indså verdenen, at de stod overfor en skabning, som besad den Guddommelige lære, og at den viden, som den hellige Imam (as) havde, ikke var noget han selv havde erhvervet, men noget, som Allah (swt) havde skænket ham.

Litterær Præstation og Dygtighed

Imam Mohamad Aljawads (as) levetid, var mindre end hans forfædres og efterfølgers. Han blev Imam som 8-årig og blev forgiftet som 25-årig; men hans litterære præstationer var utallige, og han gjorde sig fortjent til mægtig respekt og agtelse.

Den hellige Imam Aljawad (as) var symbolet på den hellige Profets (sa) venlighed og Imam Alis (as) præstationer. Hans arvelige kvaliteter bestod af tapperhed, dristighed, velgørenhed, lærdom, tilgivelse, og tolerance. De farvestrålende og mest udestående faser i hans natur og karakter, var, at vise gæstfrihed og høflighed til alle, uden diskriminationer; at hjælpe de trængende; at overholde ligeværdigheden under alle omstændigheder; at leve et simpelt liv; at hjælpe de forældreløse, de fattige, og de hjemløse; at bibringe lærdommen til dem, der er interesseret i lærdommens tilegnelse, og for at vejlede mennesket til den sande sti.

Vandringen til Irak

For rigets konsolidering, begreb al-Mamun, den Abbasidiske konge, at det var nødvendigt at vinde iranernes sympati og støtte, som altid nærede venlighed overfor Ahlul Bayt (as). Følgelig, blev al-Mamun tvunget til – udfra politisk synspunkt – at etablere forbindelser med Banu Fatimah-stammen, på bekostning af Banu Abbas’ bånd, for derefter at vinde shiamuslimernes støtte. I overensstemmelse dermed, erklærede han Imam Ali Alredha (as), som hans tronfølger, selvom dette gik imod Imamens vilje, og ægtede ham hans søster Umm Habibah. Al-Mamun forventede, at Imam Ali Alredha (as) give ham hans støtte i statens politiske affærer. Men da han opdagede, at Imam Ali Alredha (as) ikke var interesseret i de politiske anliggender, og at masserne hengav sig desto mere til Imamen og hans mægtige spiritualitet, beordrede al-Mamun, at hun skulle forgiftes. Dog med den tvingende nødvendighed, som styrede ham til at nominere Imam Ali Alredha (as), som hans tronfølger og efterfølger, fortsatte stadigvæk. Heraf begærede han, at ægte sin datter Umm al-Fadl til Imam Mohamad Aljawad (as), Imam Ali Alredhas (as) søn, og med dette mål i sigte, indkaldte han Imamen fra Medina til Irak.

Banu Abbas var bragt ud af fatning, da de opdagede, at al-Mamun planlagde at ægte sin datter til Imam Mohamad Aljawad (as). En delegation af ledende personer, ventede på ham, så de kunne fraråde ham fra sine intentioner. Men al-Mamun fortsatte med at beundre Imam Mohamad Aljawads (as) lærdom og udmærkede egenskaber. Han plejede at sige, at selvom Imam Mohamad Aljawad (as) var ung, var han dog sin faders sande efterfølger indenfor alle dydige aspekter, og at de dybsindigste lærde i hele den islamiske verden, kunne ikke konkurrere med ham. Da Abbasiderne bemærkede, at al-Mamun pålagde Imam Mohamad Aljawad (as) overlegenhed indenfor sin lære, valgte de Yahya søn af Aktham, den mægtigste lærd og jurist i Bagdad, så han kunne konkurrere med Imamen (as).

Imam Mohamad  (as) sad ved siden af al-Mamun, ved hans trone, og stod ansigt til ansigt overfor Yahya søn af Aktham, som adresserede Imamen således:

”Tillader de, at jeg stiller dem et spørgsmål?”

”Spørg hvad end de ønsker,” sagde Imamen i sine forfædres typiske tonefald.  

Yahya spurgte derefter Imamen:  

”Hvad er deres kendelse, omkring en mand, der forkæler sig i jagt i sin Ihram-tilstand?” (Indenfor religiøs lov, så er jagt betragtet som værende utilladeligt for en pilgrim.)

Imam Mohamad Aljawad (as) svarede med et og samme:  

”Deres spørgsmål er uklart og vildledende. De burde under alle omstændigheder have nævnt, om hvorvidt han jagtede indenfor Kabaens område, eller udenfor; om hvorvidt han er en boglig dannet person, eller en analfabet; om hvorvidt han var slave, eller en fri borger; om hvorvidt han var betydningsfuld eller ikke; om hvorvidt han havde begået handlingen for første gang, eller om han havde begået den førhen; om hvorvidt offeret var et dyr, eller et andet dyr; om hvorvidt byttet var lille eller stor i sin omfang; om hvorvidt jagten var om dagen eller om natten; om hvorvidt jageren angrede sin handling eller forblev med Aljawadat jage; om hvorvidt han jagede i hemmelighed eller om det var ude i det offentlige; om hvorvidt Ihram var på baggrund af Umrah eller Hajj. Medmindre disse punkter tages i betragtning og forklares på bedst mulig vis, kan der ikke være noget specifikt svar til spørgsmålet.”

Dommeren Yahya vaklede, da han lyttede til Imamens ord, og hele forsamlingen var målløse. Der var ingen grænser for al-Mamuns fornøjelser. Han udtrykte sine glædes- og beundringsfølelser således:  

”Bravo! Godt gjort, O Abu Jaffar! (Ahsanta, ahsanta ya Aba Ja’far), din lærdom og opnåeligheder er over al pris.”

Al-Mamun ønskede derefter, at Imamens modstander skulle afsløres på det groveste, så, han sagde til Imamen:  

”Du må også stille Yahya søn af Aktham et spørgsmål.”

Så sagde Yahya uvilligt til Imam Mohamad Aljawad (as):  

”Ja, de må gerne stille mig et spørgsmål. Hvis jeg kender svaret, så vil jeg fortælle det; ellers, vil jeg bede dem om at besvare det.”

Derpå, stillede Imamen ham et spørgsmål, som han ikke kun svare på. Det endte med, at Imamen svarede på sit eget spørgsmål.

Derefter adresserede al-Mamun publikummet, således:  

”Fortalte jeg jer ikke, at Imamen kommer fra en familie, som er blevet udvalgt af Allah, som lærdommen og lærens opbevarer? Er der nogen i verdenen, der kan måle sig med selveste børnene i denne familie?”

Forsamlingen råbte følgende:  

”Uden tvivl, er der ingen, der kan måle sig med Mohamad Aljawad.”

I selv samme forsamling, ægtede al-Mamun sin datter Umm al-Fadl Imamen, og skænkede gaver og almisse blandt de tilstedeværende, for at markere glædesceremonien. Et år efter sit ægteskab, vendte Imam Mohamad Aljawad (as) tilbage til Medina fra Bagdad, sammen med sin kone, og derpå begyndte han med at forkynde Allahs (swt) himmelske Budskab.

Døden

Efter al-Mamuns død, overtog al-Mutasim tronen, og han fik tilegnet sig muligheden for at forfølge Imam Mohamad Aljawad (as), for at rodfæste sine hadske fordærveligheder over Imamen. Han tilkaldte Imamen til Bagdad. Imamen ankom til Bagdad d. 9. Muharram året 220 E.H. og al-Mutasim beordrede, at han skulle blive forgiftet i selv samme år. Imam Mohamad Aljawad (as) døde d. 29. Dhil-Qi´dah året 220 E.H. og blev begravet ved siden af sin bedstefader Imam Musa Alkadhim (as), den syvende Imam, i al-Kazimiyyah i Bagdad (Irak).

Forrettelser fra Imam Mohamad Aljawad(as)

Imam Mohamad Aljawad (as) sagde engang:  

”Tilliden til Allah, er prisen til al dyrebarhed og stigen til alle mål, som er højt og sublimt.”

”Én, der følger sine lyster, hengiver sig til sin fjendes ønsker.”

”Vær ikke Allahs tydelige ven i det offentlige, og Hans hemmelige fjende i det private.”