Profeten Lot (as)

Den hellige Koran siger:

”Og (Vi sendte) Lot, da han sagde til sit folk: Begår I en skændighed, som ingen i alverden begik før jer? Sandelig, I går med begær til mænd i stedet for kvinder. Nej, I er et folk, som overskrider (alle) grænser. Og hans folks svar var kun, at de sagde:

Uddriv dem af jeres by, thi de er mennesker, som ønsker at forblive rene. Da reddede Vi ham og hans familie med undtagelse af hans hustru: hun var af dem, der blev tilbage. ”[1]

Profeten Lot (as) var Profeten Abrahams (as) nevø. Han tog imod Profeten Abrahams (as) tro og udvandrede fra Babylon med ham.

Profeten Abraham og Profeten Lot var rige mennesker i Egypten, og de ejede en tilstrækkelig besætning og rigdomme. Derefter flyttede de fra Egypten til det Hellige Hus i Palæstina, hvor de bosatte sig. Der havde de brug for mere plads på grund af overfloden af deres kvæg og personlige ejendomme.

Derfor udvandrede Profeten Lot (as) med Profeten Abrahams (as) tilladelse til et sted i Sadum distriktet i Jordan og bosatte sig der. Folket i dette distrikt var uanstændige og vellystige, da de tillod sig afskyelige og umoralske ting. Disse folk plejede at udplyndre enhver rejsende, som kom forbi deres by, en efter en, og berøve hans ejendele og derefter lod de ham gå som en fattig person.

Den følgende beretning er citeret fra en egyptisk forfatter, og den fortæller os hvor elendige disse mennesker var:

”Profeten Abrahams hustru, Sara, sendte sin slave til Sadum distriktet for at vende tilbage med Profeten Lots tilstand. Da slaven nåede stedet, slog en mand ham på hovedet med en sten, så det begyndte med at bløde. Derefter tog manden fat i hans krave og sagde:

”Hvis dette blod havde forblevet inde i din krop, ville det have været skadeligt for dig. Derfor skal du betale mig for at have gjort dig denne tjeneste.”

Slaven afviste at betale noget til manden. Denne sag blev meldt til domstolen.

Dommeren gav et dekret mod slaven og bad ham betale manden for besværet, han havde forårsaget ham. Da slaven så denne egenmægtighed og denne store uretfærdighed, kastede han en sten på dommeren, så hans hoved også begyndte med at bløde. Da sagde han til dommeren:

”Du bør betale denne mand, hvad end jeg fortjener for besværet, jeg gennemgik for din skyld.””

Således var Profeten Lots (as) folk skyldige i sådanne afskyelige synder, som man ikke havde hørt magen til før. Nogle af sådanne foragtelige handlinger var, at de offentligt tillod sig homoseksualitet. Desuden begik de alle slags billige og vellystige handlinger, deriblandt munterhed, de sang, gamblede, kastede skrald på de forbipasserende og en masse andet ondt.

Den  Almægtige Allah sendte Profeten Lot (as) til dem, så han kunne vejlede dem. Profeten Lot var en meget vis mand. Han gjorde sit bedste for at vejlede sit folk, så de ville opgive deres afskyelige vaner og udføre adelige gerninger. Men de havde gået til den ekstreme nedværdigelse af moral i den grad, at Profeten Lots (as) prædiken ikke påvirkede dem. Det var som at kaste perler for svin.

Omkring tredive år af Profeten Lots (as) undervisning og vejledning gav ingen særlige resultater. Kun nogle få mennesker, som kunne blive talt med fingerspidsen, godtog vejledningen, mens resten af menneskerne forblev modbydelige mennesker, der fortsatte deres afskyelige gerninger. Da de så, at profeten Lot (as) ofte blandede sig i deres affærer, besluttede de sig for at udvise ham og hans få  tilhængere fra byen. Men Profeten Lot (as) forøgede sin indsats for at bringe dem til den rette sti, og han advarede dem mod Allahs vrede, som ville overvælde dem uden forudgående varsel.

De dømte personer, som de var, hånede Profeten Lot (as) skamløst for at lade den Guddommelige forbandelse overgå dem, siden de overhovedet ikke bekymrede sig om den.

Profeten Lot blev meget skuffet over folket uforskammede opførsel, og han indså, at de var en gruppe uvidende tåber, og at det ikke længere var nyttigt at prøve på at vejlede dem. De var blevet ondartede svulster i samfundet, og som et organ, der lider af ondskab, har behov for en amputering fra kroppen, fortjente de en udryddelse fra samfundet. Derfor rejste Profeten Lot (as) sine hænder op mod himmelen, og bønfaldt Allah (jwa) om at sende Sin pinsel over folket.

Den Almægtige Allah (jwa) hørte Profeten Lots (as) bønner, og Han overdrog Sine engle til at straffe de stædige mennesker. Først kaldte disse engle i en forklædning af mennesker på Profeten Abraham (as), som var i sit hus. Han troede englene var nogle rejsende, som kom forbi hans hus og ville overnatte eller hvile sig lidt. Derfor bød Profeten Abraham (as) dem velkommen med åbne arme, og han  serverede dejligt mad til dem, men de rørte tilmed ikke maden. Dette gjorde Profeten Abraham (as) bange og bekymret. Men englene, som var forklædte som mennesker, præsenterede sig for den begejstrede Profet og sagde:

”Vi har en god nyhed til dig. Ved Allahs Nåde, vil du blive velsignet med en dreng, hvis navn vil være Isaak!”

De fortalte også Profeten Abraham, at de var på en vigtig Guddommelig mission for at ødelægge Profeten Lots folk og var derfor på vej mod Jordan.

Da Profeten Abraham fik at vide, hvem sine gæster var, forsvandt hans frygt, og han mæglede, så Allahs Vrede på Profeten Lots folk ville blive tolereret. Men englene svarede ham:

”Du burde hellere holde dig væk, da Allahs befaling allerede er blevet afsluttet nu, og ødelæggelsen af Profeten Lots folk er en afgjort sag. Kun hans familie og tilhængere vil forblive i sikkerhed udtagen han hustru, som er blandt lovbryderne, der vil blive straffet sammen med resten.”

Da de kom ud af Profeten Abrahams hus, fik englene udseendet af meget smukke og ungdommelige mænd. Da de nåede Sadum, bankede de på Profeten Lots (as) dør.

Profeten Lot følte fortabelse, da han så disse smukke personer. På den ene side ønskede han at byde dem velkommen helhjertet og være gæstfri mod dem, og på den anden side frygtede han en stor risiko, da han kendte sit folks forringede mentalitet. Der var ingen alternativer tilbage for Profeten Lot (as) end at byde dem   velkommen i sit hus og behandle dem godt.

Da gæsterne var ankommet i Profeten Lots hus, gjorde Profetens hustru tegn til folket om ankomsten af de smukke unge mænd i sin ægtefælles hus. De vrimlede alle sammen rundt om Profetens (as) hus, og de krævede af ham, at han skulle give dem sine gæster for deres nætters store glæde, så de kunne nyde selskabet af smukke  unge mænd.

Profeten Lot (as) bad indtrængende folket om ikke at bringe skam over ham foran sine fine gæster, men folket brød sig ikke om det, han bad om, så de brød ind i hans hus som dyr. Profeten Lot kunne ikke gøre noget, derfor sagde han:

”Hvis jeg havde en form for styrke, havde jeg givet jer en lærerstreg ved at bringe jer til jeres forstand!”

Da englene så denne underlige hændelse, sagde de til Profeten Lot (as):

”O Lot! Vi er sendt til dig fra Allah til at beskytte dig og straffe disse mennesker.”

Ikke et øjeblik havde gået, før disse mennesker gik amok ud fra ren og skær frygt, og de skyndte sig for at søge tilflugt i deres huse. Profeten Lot (as) kom tilbage til sin oprindelige tilstand, da hans frygt blev dæmpet af englene. Englene rådede Profeten Lot (as) til at forlade byen og søge et sikkert sted, hvor han kunne være med sin familie og tilhængere, så den Guddommelige vrede og Allahs rædselsfulde pinsel snart kunne overgå hans oprørske folk.

Da Profeten Lot (as) var vandret væk til et sikkert sted ud af byen sammen med sin datter, overvældede en rædselsfuld jordskælv byen og rokkede jorden i en frygtelig opadgående bevægelse og derefter blev folket slået ned af sten. Ved denne Guddommelige styrke fik folket en skandaløs ende.