Profeten Salih (as)

Aad folkets land blev overtaget af stammen Thamud. De var  hårdtarbejdende, lavede mange haver og parker og byggede flotte bygninger.
For at beskytte sig selv, byggede de deres huse inde i bjergene. Thamud folket levede et nemt og komfortabelt liv. Til trods for dette var de ikke taknemmelige for Allah for Hans mange velsignelser, og de var stolte. De troede at deres gode liv var en følge af deres egen styrke. I stedet for at tilbede Allah, plejede de at tilbede en del af bjergene og ofrede ofringer til dem.

Allah sendte Profeten Salih (as) til Thamud, for at vejlede dem til den rette vej. Han var fra deres egen stamme, og var højt respekteret fordi han var godhjertet og vis, selv da han var en ung mand.

Profeten Salih (as) inviterede folket til kun at tilbede Allah, som var deres Skaber. Han prøvede at lære dem hvor gavnløst det er at tilbede et bjerg, som ikke kan gøre nogen fortræd, og ej heller hjælpe nogen. Han huskede dem på, at han var fra deres egen stamme, og havde deres bedste interesse i hjertet.

Han sagde til dem:
”I er alle mine brødre. Jeg vil ikke have sagt noget, der vil skade jer. Kom og søg Allahs tilgivelse, og så vil Han besvare jeres bønner, og give jer jeres ønsker.”

Dog gav Thamud folket ham deres døve øre. De sagde:
”O Salih. Vi troede du var en fornuftig mand. Vi så på din godhed - og visdomssider, og ville stole på dine råd i svære tider. Hvorfor er du begyndt på at sige alt det vrøvl? Vi du have os til at stoppe med at tilbede dét som vores forfædre tilbad i lang ting. Vi vil aldrig høre på dig.”

Tålmodigt prøvede Profeten Salih (as) at lære dem det sande. Han gjorde det klart, at han kun vejled dem, så det kunne gavne dem selv, og han forlangte ikke noget af dem.

Profeten Salih (as) sagde at det er Allah, som vil belønne ham. Han huskede dem på alle de velsignelser Allah havde velsignet dem med og advarede dem mod at fortsætte i deres retning, da det vil forårsage at Allah vil sende sin straf over dem.

Da Profeten Salih (as) startede sin mission, var han kun 16 år gammel. Selvom han blev ved med at prædikede til han blev 120 år gammel, var det kun få mennesker, der accepterede hans ord. De fleste af Thamud folket kaldte ham øgenavne, ved at sige, at han var vanvittig eller en løgner.

Profeten Salih (as) svarede dem ved at sige:
”O folk, jeg er ingen løgner. Jeg har klare argumenter fra Allah som bevis på mit Budskab.”

Lederne af Thamud hørte ikke på Profeten Salih (as), da de frygtede, at han vil blive stærk, og at det vil forårsage, at de vil miste deres stillinger som lederne af samfundet. Og derfor besluttede de sig for at gøre profeten Salih (as) svag foran folket. De opfordrede ham derfor til at bevise sine ord, ved at fremkalde en hunkamel fra deres Hellige bjerges side. Profeten fremkaldte miraklet ved Allahs tilladelse. Folket havde ikke set sådan en kamel før i deres liv. En dag vil den drikke alt vand i denne by og i den næste vil den tillade folket drikke vandet. På dagen hvor hunkamelen drak al vandet, ville den give folket så meget mælk de ønskede.

Den Hellige Koran siger:
”Og til Thamud (sendte Vi) deres broder Salih. Han sagde: O mit folk, tjen Allah. I har ingen gud undtagen Ham. Der er sandelig kommet et klart bevis til jer fra jeres Herre. Dette er Allahs hunkamel, et tegn for jer. Lad den da være, at den kan æde på Allahs jord og gør den ikke noget ondt, så at en smertelig straf indhenter jer.”[1]

Dette stærke mirakel lod en masse folk tro på Profeten Salihs (as) ord og de omfavnede hans tro. Det gjorde også stammens ledere bekymrede, da de vidste, at så længe folket kunne se hunkamelen, ville de høre på profeten Salih (as). De grusomme ledere bestemte sig for at dræbe dyret, selvom at Profeten Salih (as) havde fortalt dem, at de vil blive straffet af Allah hvis de gjorde hunkamelen ondt.

Nogle få ondskabsfulde mænd lokkede hunkamelen i baghold, da den kom tilbage efter at have drukket vandet. En mand skød en pil på hunkamelens ben og en anden kom forrest og skar dens bagerste bens muskler så hunkamelen faldt den. Derefter slog en mand, ved navn Qader, dyrets hals med hans sværd og dræbte det. Til sidst kom de hen til profeten Salih (as), og sagde stolte:
”O Salih! Giv os afstraffelsen hvis du virkelig er en Profet.”
 

Profeten Salih (as) fortalte dem, at de havde begået en stor synd, og han bad dem om at vende tilbage til deres hjemme i tre dage for at bede Allah om tilgivelse. Men folket grinte kun ad ham. Efter tre dag modtog Profeten Salih (as) en befaling fra Allah (jwa) om at han skulle forlade byen med hans tilhængere. Derefter kom Allahs straf over Thamud folket. Et mægtigt lyn kom ned fra himmelen, og en kraftig jordskælv fik byen til at ryste, og ødelagde deres bygninger og huse en fuldstændig ødelæggelse.

Menneskene faldt døde om, og ilden fra himmelen omdannede deres legemer til aske. Intet menneske var efterladt levende efter denne grusomme dag.

Da Profeten Salih (as) så den tragiske ende af folket fra hans stamme, vendte han sig til deres rester og sagde:
”O folk. Jeg videregav jer Allahs meddelelse, og vejled jer til den rette vej, men I troede altid at jeg var jeres fjende.”

Den Hellige Profet Mohamad (sa) sagde:
”Det mest ondskabsfulde menneske fra de gamle dage, er manden som dræbte Profeten Salihs (as) uskyldige hunkamel, og den mest ondskabsfulde person i denne tid, er den der vil dræbe Imam Ali (as)!”